Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
200 punkt og saavidt muligt vælger andre Stationer og Overgangs- punkter. Under Udførelsen af Tilbagenivellementet bør man under- søge, om de ved dette fundne Fald (Stigninger) fra Punkt til Punkt stemmer med de ved Fremnivellementet fundne Stigninger (Fald); i modsat Tilfælde undersøges straks — medens man har Instrumentet opstillet. — om Fejlen ligger i den Station, i hvil- ken man befinder sig, og findes den ikke her, tages for Sik- kerheds Skyld vedkommende Station i Fremnivellementet om. Naar begge Nivellementer er fuldendte, beregnes Koterne først af Fremnivellementet og derpaa, idet man gaar ud fra den fundne Kote til det sidste Punkt, af Tilbagenivellementet. De to Rækker Koter opskrives som i Eksempel 39 ved Siden af hinanden, og man danner deres Forskel og Middeltal; se iøvrigt Punkt 146 sidste Stykke. Af de Skemaer, ved hvilke der ikke er benyttet dekadisk Komplement, giver det i Eksempel 30 og 31 mere Reg- ning end det i Eksempel 32, nemlig akkurat saa meget mere, som er nødvendig til Kontrollering af hele Koteberegningen, det første byder altsaa i Virkeligheden en væsentlig Fordel ved Beregningen, og ved Markarbejdets Udførelse fiembyclei det derhos den Fordel, at man har Fald og Stigninger staaende i Fremnivellementet til Sammenligning med de tilsvarende Stig- ninger og Fald ved Tilbagenivellementet. Tværprofiler. 143. Ved mange tekniske Arbejder kræves der ikke alene en Bestemmelse af Højdeforholdene i den udstukne Linje men ogsaa i Retning vinkelret paa denne; man bestemmer da Tvær- profiler i alle de nivellerede Punkter. Samtidig med at man maaler Linjen, udstikker man i alle dens Punkter Peipen- dikulærer paa den og afsætter i disse til begge Sider de til Angivelse af Tværprofilens Form nødvendige Punkter, hvis Af- stande fra. Linjen maales med Staalbaand eller Baandmaal, disse Punkter mærker man efter Omstændighederne med Pæle eller kun med Pløkke, (det sidste vil i Reglen være tilstrække- ligt). I Kurver er Tværprofilerne radielle. Hvor langt man bør gaa ud til Siden, afhænger af det forestaaende Arbejdes Art. Enten nivellerer man Tværprofilens Punkter samtidig med, at man udfører det ene Nivellement af Linjen, eller ogsaa ni-