Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

201 vellerer man dem særskilt, maaske ved Hjælp af et simplere Nivellerinstrument; Stationerne vælges da saaledes, at man — om muligt — fra samme Station kan nivellere flere Tværprofiler, og man bør for Kontrollens Skyld gaa Punkterne to Gange igennem. Maalebogsføringen udføres [bedst ved paa fri Haand at tegne en Række Tværprofiler og paa disse indskrive baacle Af- stande og Aflæsninger, saaledes som vist paa Fig. 149. Den ved to Kryds betegnede Linje angiver Profilens Akse, 3- Vertikalen gennem ved- kommende Punkt i Linjen. Profilerne tegnes saaledes i Bogen, at man tænker sig staaende i Linjen med Front i den Retning, i hvilken Punkternes Numre stiger. Det er selvfølgelig under vore Forhold en Sjældenhed, at man, som paa Figuren, ikke kan tage alle Tværprofilens Punkter fra én Station. Hvor lerrænet kun har ringe Sidehældning, kan man i Reglen indskrænke sig til at bestemme et Punkt til hver Side, f. Eks. i 20 m s Afstand fra Linjen, og man kan da nivellere dem samtidig med Linjen, idet man mærker dem med Hoved- punktets Nummer med Indeks li eller v, eftersom de ligger til højre eller venstre for Linjen, naar man tænker sig staaende som foran angivet (f. Eks. i/aZz og 17 a"). Resultatet af Nivellementet. 144. Til en fuldstændig Fremstilling af Nivellementets Resultat hører 1) Kotefortegnelse og 2) Nivellementstegning, hvilken sidste omfatter a) Nivellementsprofil, b) Situationsplan og c) Tværprofiler. Kote fortegnelsen, som udarbejdes paa Papir i Foliofor- mat, indeholder Rubrikker til Punkternes 1) Numre, 2) Koter °g 3) Afstande i Linjen, hvorhos der i en Anmærkningsrubrik kan anføres: Bakketop, Dalbund, Grøftebund, Vejkant o. 1., lige- som der i denne Rubrik kan gives en Beskrivelse af særlige