Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
202 Punkter (navnlig Fikspunkter). Paa Omslaget bør nøjagtig an- gives, hvad Nivellementet omfatter, naar det er udført samt Ni- vellørens Navn og Stilling. Nivellementsprofilen. Resultatet af en Linjes Nivelle- ment kan fremstilles grafisk ved Linjens Profil, som er en Udfoldning af det lodrette Snit, der indeholder Linjen. Man foretrækker dog, for at Højdeforholdene i Linjen skal træde tydeligere frem, at tegne Profilen forvansket, idet man fremstil- ler Højderne i større Maalestoksforhold end Længderne. Ved økonomiske Nivellementer anvendes ofte for Længder i: 2000 og for Højder 1:200. Profilen tegnes saaledes: Udad en ret Linje, der forestiller Grundplanen, afsættes de nivellerede Punkter ved deres Af- stande fra Udgangspunktet; gennem Punkterne tegnes Perpen- dikulærer, udad hvilke Koterne afsættes. De Linjer, som frem- stiller Grundplanen og Terrænets Overflade, trækkes op med stærke fulde Linjer, Højderne punkteres, Punkternes Numre og Koter paaskrives, alt med Sort. Vil man i Profilen fremstille den Linje, som angiver en projekteret Vejlinje, Kanalbund eller lignende, tegnes den med en særlig F'arve, med hvilken ogsaa Koterne til Linjen, dennes Fald og Afgravnings- eller Paafyldnings- dybderne paaskrives. Situationsplanen er et Kort over Linjens Omgivelser i Terrænet, f. Eks. 30—40 m til hver Side af Linjen; dette Kort bør udstyres som Kort i Almindelighed, særlig nødvendigt er det, at det indeholder Angivelse af samtlige nivellerede Punkter og deres Numre, af de overskaarne Ejendommes Skel og Matri- kulsnumre, af, hvorhen de overskaarne Veje fører, Nordlinjens Retning, Krumningsradierne for de indførte Kurver m. m. Hvor der er optaget Tværprofiler, rentegnes disse enten i Nivellementstegningen eller i et særligt Hæfte; Tværprofilerne kan passende tegnes i Maalestoksforholdet 1:100. Maalestokke for Længder, Højder og Tværprofiler bør ikke savnes, og endelig bør Tegningen indeholde en passende Overskrift og en Angivelse af, naar og af hvem den er udført. § 31. Nivellementets Fejlteori. 145. Grove Fejl kan man sikre sig imod, idet man kan eliminere de instrumentale Fejl ved en Dobbeltmaaling med dertil indrettede Nivellerinstrumenter, medens man kan sikre sig mod egentlige Aflæsningsfejl paa en af de i Punkt