Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Punkter (navnlig Fikspunkter). Paa Omslaget bør nøjagtig an-
gives, hvad Nivellementet omfatter, naar det er udført samt Ni-
vellørens Navn og Stilling.
Nivellementsprofilen. Resultatet af en Linjes Nivelle-
ment kan fremstilles grafisk ved Linjens Profil, som er en
Udfoldning af det lodrette Snit, der indeholder Linjen. Man
foretrækker dog, for at Højdeforholdene i Linjen skal træde
tydeligere frem, at tegne Profilen forvansket, idet man fremstil-
ler Højderne i større Maalestoksforhold end Længderne. Ved
økonomiske Nivellementer anvendes ofte for Længder i: 2000
og for Højder 1:200.
Profilen tegnes saaledes: Udad en ret Linje, der forestiller
Grundplanen, afsættes de nivellerede Punkter ved deres Af-
stande fra Udgangspunktet; gennem Punkterne tegnes Perpen-
dikulærer, udad hvilke Koterne afsættes. De Linjer, som frem-
stiller Grundplanen og Terrænets Overflade, trækkes op med
stærke fulde Linjer, Højderne punkteres, Punkternes Numre og
Koter paaskrives, alt med Sort. Vil man i Profilen fremstille
den Linje, som angiver en projekteret Vejlinje, Kanalbund eller
lignende, tegnes den med en særlig F'arve, med hvilken ogsaa
Koterne til Linjen, dennes Fald og Afgravnings- eller Paafyldnings-
dybderne paaskrives.
Situationsplanen er et Kort over Linjens Omgivelser i
Terrænet, f. Eks. 30—40 m til hver Side af Linjen; dette Kort
bør udstyres som Kort i Almindelighed, særlig nødvendigt er
det, at det indeholder Angivelse af samtlige nivellerede Punkter
og deres Numre, af de overskaarne Ejendommes Skel og Matri-
kulsnumre, af, hvorhen de overskaarne Veje fører, Nordlinjens
Retning, Krumningsradierne for de indførte Kurver m. m.
Hvor der er optaget Tværprofiler, rentegnes disse enten i
Nivellementstegningen eller i et særligt Hæfte; Tværprofilerne
kan passende tegnes i Maalestoksforholdet 1:100.
Maalestokke for Længder, Højder og Tværprofiler bør
ikke savnes, og endelig bør Tegningen indeholde en passende
Overskrift og en Angivelse af, naar og af hvem den er udført.
§ 31. Nivellementets Fejlteori.
145. Grove Fejl kan man sikre sig imod, idet man kan
eliminere de instrumentale Fejl ved en Dobbeltmaaling med
dertil indrettede Nivellerinstrumenter, medens man kan sikre
sig mod egentlige Aflæsningsfejl paa en af de i Punkt