Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
223 rettet mod nederste Sigteskive. O og U betyder henholdsvis øverste og nederste Sigteskives Stilling paa Nivellerstangen. 4 34. Fladenivellement. 156. Forud for Jordarbejder, Dræningsarbejder, Engvan- dingsanlæg, Planeringsarbejder o. 1. maa der altid gaa. et P lade- nivellement. Ligesom man ved Linjenivellementet maa be- stemme Højden af saa mange Punkter i Linjen, at dennes Form tydelig kan gengives, saaledes maa man ved Fladenivellementet bestemme saa mange Punkter af vedkommende Terræns Over- flade, at dettes Form kan tydelig gengives. Grafisk fremstilles Højdeforholdene — som allerede i Indledningen angivet — ved ækvidistante Horisontal kurv er, som er Projektioner af Skærings- linjerne mellem den naturlige Jordoverflade og Kugleflader, som er koncentriske med den den vedkommende Del af Ellipsoidefladen erstattende Kugleflade, og hvis Radier vokser med en konstant Størrelse, Ækvidistancen, der efter Terrænets Form og Nivelle- mentets Formaal kan være forskellig, f. Eks. 1l-2, 1, °/2 eller 5 Meter. Ved Fladenivellementer af større Arealer bør Kurvernes Højde angives over Normal Nul; men ved smaa, lokale Flade- nivellementer kan man selvfølgelig særdeles vel regne dem ud fra et vilkaarligt Grundplan f. Eks. Vandstanden i en til Ter- rænet grænsende Sø. Fladenivellementet kan udføres indirekte eller direkte. Den indirekte Metode. 157. For at kunne fremstille Højdekurverne bestemmer man ved Nivellement Højderne af et passende Antal Punkter, som er jævnt fordelte og saaledes beliggende, at de let kan afsættes saavel paa Kortet som i Marken. Punkterne vælges bedst paa rette Linjer, som — naar man har tegnet dem forud paa et Kort over vedkommende Terræn — let kan afsættes 1 Marken derved, at man indmaaler deres Skæringspunkter enten med faste Linjer i Marken (Skel e. 1.) eller med Polygonsider eller Maalelinjer. Linjerne bør helst lægges nogenlunde i de Retninger, i hvilke de stærkeste Fald forekommer. Eksempel 1. I Fig. 160 tænkes de punkterede Linjer fastbundne ved deres Skæringspunkter med de ved den fore- gaaende Opmaaling bestemte Polygonsider og Maalelinjer (paa