Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

226 henved 272 Hektarer med indlagte Højdekurver. Det her ved de stiplede Linjer viste Kvadratnet tænkes afsat i Marken paa Linjen AB, hvis Beliggenhed er bestemt derved, at man langs Grænserne har maalt Afstandene fra A til det nordvestligste og fra B til det sydvestligste Hjørne af Arealet. Samtlige Punk- ter (Kvadraternes Hjørner) betegnes paa en tydelig Maade, f. Eks. saaledes som vist paa Fig. 162, hvor det ene Sæt punk- terede Linjer betegnes med Bogstaver, det andet med Romertal, og hvor Kvadraternes Hjørnepunkter har Navn efter de to, de andre Punkter efter den ene Linje, hvori de ligger. Punkterne med Koterne 2.67, 2.23, 1.54, 0.59 hedder saaledes henholdvis IVb, Ile, d og II. Samtlige Punkter, der skal nivelleres, mærkes i Marken med smaa Pinde med paaskrevet Nr. og indtegnes paa Kortet. Der er ingen Anledning til at sætte Pæle i alle Punkterne, kun Overgangspunkterne forsynes med saadanne. 158. Konstruktion af Kurverne. Naar Kurverne skal tegnes, begynder man med at overføre samtlige nivellerede Punkter paa Kortet, derefter paaskriver man med en blød Bly- ant deres Koter, og man kan da straks se, hvilke Kvadratsider der skæres af de forskellige Kurver, som løselig antydes. For at finde den nøjagtige Beliggenhed af de Punkter, hvori Kurverne skærer Kvadratsiderne, gaar man ud fra, at Fal- det mellem to Nabopunkter er jævnt. I. Har Punkterne A og B (Fig. 163), hvis Afstand er a, Ko- terne kx og , kan man beregne Af- standen x fra A til Punkt C, hvis Kote, k, er lig den søgte Kurves Højde, idet man har Fig- 163- altsa a k—kx ^2 hvorved det søgte Punkt i Kurven kan afsættes paa Kortet. Stundom skærer to eller flere Kurver mellem de samme to Nabopunkter. Imellem Punkterne III a og III b i Fig. 162 ligger saaledes en P/2 Meters og en 2 Meters Kurve; disses Afstande fra III a beregnes af 1.50—1.13 o = 30 m ---------= 30 = 100 m 2.24 1.13 J 1.1 I *U,U1U