Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

231 stilles i B. Man maaler da den Vinkel v, som Sigtet MS danner med den vandrette Plan. Er h og hx henholdsvis A og B's Højde over den matematiske Jordoverflade, KK, i Instru- mentets Højde over A og s Sigteskivens Højde over B, bliver hx — h = l tg v i — s...........(104) For at man skal kunne maale Højdevinklen v, maa Kikkerten være forsynet med en Libelle, og efter at Libelle- aksen ligesom ved Nivellerinstrumenter er gjort parallel med Sigtelinjen, tager man da to Aflæsninger paa Kredsen, én sva- rende til vandret Sigte og én svarende til Sigtet rettet mod Sigteskiven; Differensen mellem disse Aflæsninger er den søgte Højdevinkel. I Almindelighed maaler man dog ikke Vinkel v men dens Komplement, Zenithdistancen, z, og (104) ændres da til hv — h = lcotz-\-i—s............(105) 161. Til Maaling af Zenithdistancer benyttes en med Højdekreds forsynet Theodolit. Forestiller paa Fig. 169 CZ Retningen mod Zenith (Vertikalen), CV Vertikalaksen og Lin- jerne Cl og CII Projektionen saavel af Sigtelinjen som af Vi- serlinjen paa Kredsen, vil det forstaas, at Zenithdistancen Z kan bestemmes saaledes: Sigtet rettes mod Sigteskiven, og Af- læsning foretages paa Højdekredsen, Kikkerten slaas igennem, Instrumentet drejes om Vertikalaksen, Sigtet indstilles paany, og der aflæses. Betegnes den Kikkertstilling, i hvilken Aflæs- ningen vokser, naar Sigtet sænkes, ved 7, og betegner vi ogsaa den tilsvarende Aflæsning ved Z, den anden ved II, faas I—II z =--------. 2 Fig. 169 b viser, at naar Vertikalaksens Hældning mod Lodlinjen er u, fremkommer der ogsaa en Fejl u paa Zenith- distancen, som bliver for lille, naar Vertikalaksen hælder mod Sigtepunktet. Det er derfor ganske nødvendigt, at Vertikal-