Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

233 ikke kan se bort fra Jordkrumningens og Refraktionens Indfly- delse, som vi derfor nærmere vil undersøge. Fig. 170, der ganske svarer til Fig. 168, er et Snit gennem Punkterne A og B paa den naturlige Jordoverflade og Jordens Centrum C. Theodoliten er opstillet i A og en lodret Stang med Sigteskiven S i B. MNX er en med den matematiske Jordoverflade, KK, koncentrisk Cirkelbue, medens MN er den vandrette Tangent til denne i M\ Sigtet følger Buen MS, og fra M ser man altsaa S i Retning af Tangenten MSX til denne Bue, saa at man maaler Zenithdistan- cen, ZMSX — z. CM er, idet MS Højde over den matematiske Jord- overflade er forsvindende i For- hold til Jordradien, r, lig denne. Til Bestemmelse af Stignin- gen fra A til B haves nu: h 4- i=hx -H + SSX — } altsaa h £ —h =NSX *4“ NNX — SSX -j- z —- J, hvor NSx — l cot^, medens NNX og er de Størrelser, som i Punkt 136 (Side 190) er beteg- nede henholdsvis ved x og y, saa at man ved Anvendelse af (92) faar hx — h — l cot z 4- Denne Formel vilde være let nok at anvende, dersom man kendte k\ men dette er, som nævnt Side 189, langt fra Tilfæl- det, idet denne varierer med Zenithdistancen samt med Tempe- ratur, Lufttryk og Fugtighed m. m. Ved astronomiske Maa- linger, maa derfor den astronomiske Refraktionskoefficient be- regnes af disse Omstændigheder; ved trigonometriske Højde- maalinger, hvor Afstandene er forholdsvis korte, og hvor Ze- nithdistancen ligger nær ved 90°, bør man derimod benytte den af Gauss, Side 189, angivne Middelværdi, k — 0.1306.