Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

241 Tachymetre forekommer i to Typer1), hvis Grundprincip skal angives her, om end deres nærmere Beskrivelse henhører under Instrumentlæren. iste Type bestaar af en Theodolit, som er forsynet med Horisontal- og Vertikalkreds, og hvis Kikkert tillige er indrettet til Distancemaaling. Hyppig bærer Instrumentet desuden en Boussole. Horisontalkredsen bør være drejelig og forsynet med Fin- skrue (o: indrettet til Repetition), for at man kan stille den saaledes, at Aflæsningen, naar Sigtet er indstillet i en bestemt Retning, bliver lig dennes Azimuth. Vertikalkredsen bør ligeledes kunne stilles saaledes, at den giver Aflæsningen Nul for vandret Sigte, og den bør derhos være becifret saaledes, at man direkte aflæser Højdevinklen positiv eller negativ, eftersom Sigtet gaar skraat opad eller nedad. Endvidere maa Aflæsningen paa Kredsene kunne fore- gaa særdeles hurtig og bekvemt. (Aflæsningerne bør ikke være mindre end hele Minutter). Til Instrumentet hører en til Distancemaaling inddelt Stang, som er forsynet med en Sigteskive, der for hver Station anbringes i Instrumenthøjden (Fig. 175). Rettes Sigtet mod Sigte- skiven, aflæser man da direkte Højdevinklen for Sigtet fra Sta- tionspunktet til Terrænpunktet, og foretager man tillige med denne Stilling af Kikkerten Fig. 175. Aflæsning mellem Distancetraadene, kan man beregne saavel den vandrette Afstand x fra Stationspunktet til Terrænpunktet som disse Punkters Højde- forskel y. Er Højdevinklen h og den af Distancetabellen til Aflæsningen mellem Traa- dene svarende Afstand a, bliver (Fig. 176) = a cos2//, Fig. 176. hvilket Udtryk udvikles i Instrumentlæren under Distancemaaling, *) Blandt de forskellige andre eksisterende Tachymetertyper skal nævnes det Hammer-Fennelske Tachymeter, som er beskrevet i Artiklen: »Lidt om Tachymetre« i Tidskrift for Opinaalings- og Matrikulsvæsen, 3. Bind, Side 66.