Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

240 Punkt i denne til et omtrent diamentralt modsat Punkt og for- dele det halve Gab paa hver af Polygonens Grene. 169. Terrænpunkters Bestemmelse gennem polære Koordi- nater kan udføres ved Boussolen i Forbindelse med Distance- maaling, idet man med Boussolen opstillet i Stationspunkterne (Polygonpunkterne) tager Sigte til vedkommende Punkter og maaler Sigtets Hældning mod magnetisk Nord (eller dets Azimuth), hvorhos Afstanden bestemmes ved Distancemaaling med Bous- solens dertil indrettede Kikkert. Er Boussolens Kikkert yderligere forsynet med en Libelle, vil man kunne udføre en direkte Kurvelægning paa den i Punkt 159 (Side 228) angivne Maade, idet de enkelte Punkter i Kur- verne bestemmes paa samme Maade som nys angivet for Ter- rænpunkterne. Fig. 174 viser en saadan Opmaaling. Mellem de triangu- lerede eller paa anden Maade be- stemte Hovedpunkter A og B er ført en brudt Linje med to Po- lygonpunkter I og II. Sigternes Azimuther er direkte maalte. Maale- bogen kan føres som i Eksempel 43, der omfatter Stationerne A og I, refererende sig til den i Fig. 174 viste Skitse, paa hvilken X og MN angiver henholdsvis Abscisse- aksen og magnetisk Nordretning. Terræn- og Kurvepunkterne ind- konstrueres direkte med Transpor- tør eller lignende. § 38. Tachymetri. 170. Ordet »Tachymetri« er af græsk Oprindelse og betyder egentlig Hurtigmaaling; men Be- tegnelsen anvendes særlig om en Maalemetode, ved hvilken de en- Fig. 174. Stationspunktet, og ved kelte Terrænpunkter bestemmes ved polære Koordinater i Forhold til hvilken Punkternes Højde i Forhold til Standpladsen bestemmes ved en Art trigonometrisk Højde- maaling.