Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
251 man atter ved Hjælp af disse kan konstruere Kort over ved- kommende Terræn og forsyne dette med Horisontalkurver. Denne Maalemetode, som er udviklet i de allersidste Aar, hviler paa et særdeles tiltalende Princip, og det tør vel antages, at den i Fremtiden vil kunne faa stor Betydning ved topogra- fiske, maaske ogsaa geografiske Opmaalinger, om man end al- drig ved den vil kunne opnaa nogen stor Nøjagtighed. Det vil iøvrigt ses, at man ogsaa paa denne Maade kan bestemme et bevægeligt Punkts f. Eks. et Luftskibs Afstand. Det har kun været muligt her at antyde Princippet for Stereofotogrammetrien, en mere indgaaende Fremstilling af dette findes i Zeitschrift für Vermessungswesen 1908 Side 425 ; men rimeligvis vil der i de nærmeste Aar fremkomme en betydelig Litteratur vedrørende Metoden. 11. Kapitel. Afsætning af Punkter og Linjer i Marken, (Tracering). 4 40. Afsætning af Punkter og rette Linjer. 176. Den Opgave at afsætte Punkter eller rette Linjer (bestemte ved Punkter) i Marken er den omvendte af den, som foreligger ved Opmaalingen, og dens Løsning frembyder sig derfor i Almindelighed af sig selv, naar man kender de for- skellige Opmaalingsmetoder. I Reglen vil et Punkt blive afsat fra et forud bekendt Punkt ved en Retning og en Afstand (polære Koordinater). Skal et Skelhjørne afsættes, da vil dets Sted saaledes hyp- pig være bestemt derved, at det skal ligge i en forud afsat ret Linje (et bestaaende Skel) og have en vis Afstand fra et be- stemt Punkt i denne. 40 Skal et forsvundet Punkt A, hvis Be- \ liggenhed er givet ved retvinklede Koordi- \ nater, genfremstilles, da bestemmer man i Reglen et andet Punkt B i Nærheden (Fig. 184), beregner B's Koordinater og der- M efter ved Formlerne (6) og (7) i iste Afsnit i84- (Side 10) Azimuth 99^ for og Længden s^.