Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

265 sin Z)L, sin B B1 = /<S . , < og >S I = BS D 1 7^ sin [B + C J sin \B + G) NT— TD = ST— SN samt Ä2 = A’T-tg’(Ä+ c\). (109) Ved Indsættelse af de foregaaende Udtryk i Udtrykket for R2 faas sin B D C\ \ sini/;-; GI /< <U ' ‘) Si" A' . ' 2 / B + G 2 2 ■a 1 J- 2 COS ---------- 2 R.> = BA tg 2 C# + ( 1 ) r. a sin B T. . C\ R., = BA----------—7;--------Rx sin — ,B + G 2 2 cos---------- 2 (l IO) Dette sidste Udtryk (110) angiver den almindelige Relation mellem Rx , R> , / C\ og Tangentlængden AB; disse Stør- relser er vel alle afhængige af Terrænets Form, men de lader sig clog i Reglen ændre lidt, saa at R\ og R.> kan faa runde i Krøhnkes Tabel II forekommende Værdier. Er da Rx , / C\ og Tangenten AB givne (valgte), be- regnes R.> lettest af (109), hvorved man samtidig faar alle de øvrige Stykker, som skal benyttes. Den fundne Værdi for R.> vil imidlertid ikke have nogen rund i Tabel II forekommende Værdi, men er x det Stykke, som R2 mangler i at have en saadan Værdi, vil den, som det fremgaar af Udtrykket (110), opnaa denne, naar Tangentlængden AB forøges med B-\- G cos ——-— 2 2 -----7--—--- X. sin B Naar Radierne og den ene Tangentlængde saaledes er fast- slaaede, foretages Beregningen paa ny, og hver af Kurvens to Dele kan nu afsættes for sig paa sædvanlig Maade. At forandre paa Vinkel C\ istedenfor paa Tangentlæng- den var vel muligt men meget besværligt, hvorimod den angivne Fremgangsmaade næppe vil volde Vanskeligheder, naar man ved