Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

den; herved kan man konstruere Linjerne 7^ AB , og nu ende- lig bestemmes Kvadratnettets Hjørner ved Maal fra CD. Paa Figuren er Kvadratnettets Linjer ikke Papirets Rande. 4) Har man Brug for mange Kvadratnet, kan man benytte et Bord med Marmorplade, paa hvilket er indridset et meget fint Kvadratnet. Papiret lægges paa Bordpladen og fastholdes med Korttvingere, og man lægger en tynd stærkt belastet Staal- lineal til de Linjer paa Bordet, som rager udenfor Papiret, hvor- ved Kvadratnettet kan tegnes. 5) Dennert og Pape har fabrikeret et Bord til Konstruk- tion af Kvadratnet.1) Bordpladen (Fig. 212) har yderst en fast Ramme R og inderst en Plade B, som kan sænkes ned og, naar Papiret Fig. 212. er udspændt over den, atter hæves op, indtil den kommer nøj agtig i Rammens Plan. Paa Rammen er anbragt saadanne Anlæg, at man ved efterhaanden at lægge Linealen L til to og to tilsvarende kan tegne alle Kvadrat- nettets Sider. Naar Kvadratnettet er færdigt, indkonstru- eres Hovedpunkterne ved deres Koordinater. Punkt P (Fig. 209) med Koordinaterne y = 1843.15 m og y — 577-35 m indkonstrueres i Kvadrat- dratnettet, hvis Sider antages at være 400 m saaledes: man afsætter de to med 177.35 betegnede Stykker og trækker den vandrette punkterede Linje og de to med 156.85 betegnede Stykker og trækker den lodrette punkterede Linje, hvorved P er bestemt. Hver Gang et Hovedpunkt er konstrueret, bør man prøve dets Afstand (kendt fra den foreliggende Beregning) fra mindst et tidligere konstrueret Hovedpunkt. Efter de brudte Linjer indkonstrueres Maalelinjerne. Først naar alle Prøver er tilfredsstillede, og Linjenettet alt- saa maa antages frit for grove Fejl, paabegyndes Konstruktionen af Terrænpunkterne. *) Coradis Koordinatograf (se Instrumentlæren).