Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

294 hver enkelt Polygonside det Areal, som bliver at addere til eller subtrahere fra Kærnefigurens Areal, enten ved en ny An- vendelse af Formlerne (i 17) og (118) eller derved, at man be- regner hvert Paralleltrapez og hver Trekant for sig. Er Kærnefigurens Areal stort, kan det være fordelagtigere paa Kvadratnettet at optælle An- tallet af hele Kvadrater, som den indeholder, og til disse at addere de Arealer, som ligger i de af Kærnefigurens Grænser gennem- skaarne Kvadrater. Et saadant Areal (paa Fig. 219 det skraverede) beregnes da af Formlerne (i 17) og (118), efter at man har bereg- net Koordinaterne til Kvadrat- sidernes Skæringspunkter a og b med Polygonsiderne. Benyttes Formlerne (117) og (118), maa man.— som foran nævnt — erindre, at man for at faa en positiv Værdi for det Areal, som skal tillægges, maa gaa rundt langs Omkredsen i negativ Omløbsretning (3: saaledes at man altid vender til- bage langs Polygonsiden). Forsaavidt Opmaalingen ikke er baseret paa Polygonmaaling men paa Linjetriangulation, kommer Kærnefiguren til at bestaa af nogle Trekanter, hvis Areal beregnes af de maalte Sidelængder. Fig. 220. Fremgangsmaaden bli- ver iøvrigt den samme. Forekommer der enkelte Terrænpunkter, som er bestemte ved 2 Skraamaal fra Punk- ter i en Hovedlinje, beregnes Perpendikulærens Længde og Fod- punktets Beliggenhed, idet man (se Udvikl. Side 92) med Fig. 2 20’s Betegnelser har y i (a + $(«—ß) x—-----------------— 2 2/ °g 7 = K(a + x) (a — x). Eksempel 48 viser en fuldstændig Arealberegning efter Maal tagne i Marken. De enkelte Arealers Angivelse med to Deci- maler staar selvfølgelig ikke i Forhold til Maalingsnøjagtigheden;