Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

293 § 45* Arealberegningens Udførelse. A. Arealberegningen udført efter Maal tagne i Marken. 199. Overalt hvor der kræves stor Nøjagtighed, bør man bestemme et Areal af de i Marken tagne Maal. Dette lader sig vel altid — naar Opmaalingen da ikke er udført ad grafisk Vej — gøæ, idet man kan beregne Koordinaterne til alle Punkter i Grænserne og deraf atter kan beregne Arealet efter Formlerne (117) og (118); en saadan Fremgangsmaade vilde imidlertid blive besværlig. Naar Terrænpunkterne — som det i Reglen er Tilfældet — bestemmes ved Perpendikulærer fra Polygonsiderne eller Maalelinjerne, vil den Figur, hvis Areal søges, komme til at be- staa af en Kærnefigur, som er begrænset af Polygonsider eller Maalelinier, samt en Række Paralleltrapezer eller retvinklede Trekanter. Kærnefigurens Areal vil da kunne beregnes af Formlerne (117) og (118), og til Bestemmelse af Trapezernes og Trekanter- nes Arealer foreligger de fleste Maal, men naar man ikke ved Opmaalingen har taget særligt Hensyn til den forestaaende Areal- beregning, vil der dog i Reglen mangle nogle. Havde man saaledes ved Maalingen af Polygonsiderne J—4 og y—j bestemt Terrænpunk- terne a og b ved Perpen- dikulærer (Fig. 218), vilde der til en nogenlunde let Be- stemmelse af Arealet abc^d ikke foreligge tilstrækkelige direkte tagne Maal, hvilket man f. Eks. havde maalt derimod vilde være Tilfældet, naar Perpendikulæren til Skæringspunktet e mellem ab og g—fs Forlængelse samt Længden af 4.—f Har man ikke maalt disse Størrelser i Marken, kan man konstruere Figuren abcy.d i stort Maalestoksforhold og maale dem paa denne. Man maa derfor enten ved Opmaalingen eller paa en Kon- struktionsfigur tage de Maal, som er nødvendige ved den efter- følgende Arealberegning, ved hvilken man altsaa først bestem- mer Kærnefigurens Areal efter (117) og (118), og derefter paa