Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
3oo er tilvejebragt, da Statistisk Bureau for nogle Aar siden lod Arealet af alle Sogne i Danmark maale med Planimeter paa Generalstabens Maalebordsblade, synes det at fremgaa, at Are- alets Middelfejl er uafhængig saavel af dets Størrelse som af Konturens Længde, og at Middelfejlen paa et ved en Omkørsel med Coradis Kuglerulleplanimeter bestemt Areal er 4—8 mm2. Regner vi den til 6 mm2, vil den højst tilladelige Forskel mel- lem to Maalinger, naar der er kørt 2 Gange rundt, blive 18 mm2, hvilket ved Brugen af Passer og Maalestok er Fejlgrænsen for et (J _______ 18 \ ----V F — -—. 3000--IOOO"/ Heraf følger, at der ved Brug - af det nævnte Planimeter eller Præcisionsplanimeteret, som begge har én Noniedel — c. 2 mm2 behøves flere Omkørsler til Opnaaelse af samme Nøjagtighed som med Passer og Maalestok, naar Arealet er mindre end c. 29 cm2, medens to Omkørsler ellers vil være tilstrækkelige. For Kompensationsplanimeteret, som har én Noniedel = c. 10 mm2, bliver Nøjagtigheden selvfølgelig en Del mindre. De angivne Fejlgrænser vil i Reglen ogsaa være passende ved Brugen af Planimeter. 202. Ved Beregningen af et Areal af Maal tagne paa Kortet bliver Fremgangsmaaden noget forskellig, eftersom Fi- gurens Grænser bestaar af lange rette Linjer, eller de er mere uregelmæssige. 1) Bestaar Figurens Grænser af lange rette Linjer, deles hele Figuren i Firkanter eller Trekanter, --—hvis Areal beregnes hver for sig. En Fi- S\ 2? 0_____ gur som hosstaaende (Fig. 224) kan f. Eks. °C. £ \ S ? passende deles i Firkanterne A og B og / Trekanten C. Den enkelte Trekants '—Højde og Grundlinje maales ved Hjælp afPasser og Transversalmaalestok. Høj- flg' 224‘ den tegnes dog ikke; men man tager den i Passeren, idet den ene Passerspids sættes i vedkommende Vinkelspids, medens den anden bringes til netop at tangere vedkommende Side. I Firkanten trækkes Diagonalen, medens Højderne bestemmes paa lignende Maade som i Trekanten. Ved Arealberegningen kan man iøvrigt ligesom ved Kortkon- struktionen i Stedet for Passer og Transversalmaalestok anvende en god Kantmaalestok (saml. Punkt 191). Alle Trekanter og Firkanter bør som alt nævnt maales paa