Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

3oi dobbelt Maade, idet man i Trekanterne først benytter én der- næst en anden Side som Grundlinje og i Firkanterne først træk- ker den ene dernæst den anden Diagonal. Da man dog ikke kan svare for de sidste ved Beregningen fremkomne Cifre, bør man i Middeltallet i hvert Fald ikke med- tage Decimaler af Meter. 2) Er Grænserne for den Figur, hvis Areal skal maales, mere uregelmæssige, tegner man en eller et Par store Trekanter eller Firkanter, som slutter sig nær til Figurens Grænser. De imellem de store Trekanter eller Firkanter og Grænserne liggende Styk- ker deles paa passende Maade i Firkanter, Tre- kanter eller Paralleltra- pezer, og deres Arealer lægges til eller trækkes fra de store Trekanters eller Firkanters, eftersom de falder udenfor eller indenfor disses Omkreds. Beregningen af den paa Fig. 225 fuldt optrukne Figurs Areal udføres eksempelvis let ved Inddeling efter de stiplede Linjer. Med Hensyn til Bestemmelsen af et Areal ved Hjælp af Plani- meter eller andre mekaniske Hjælpemidler, henvises til Instru- mentlæren. Derimod skal her omtales Figurers Forvand- ling. Firkanten abcd (Fig. 226) forvandles til en Trekant abe med samme Areal derved, at man bd trækker en Linje ce , dennes Skæringspunkt e med ad.'s Forlængelse bliver da Trekantens tredje Vinkel- spids. Ved en sukcessiv An- Fig. 226. vendelse af denne Fremgangsmaade kan en flersidet Figur for- vandles til en Trekant, hvis Areal da bestemmes paa sædvanlig Maade. 203. Paa Grund af Papirets hygroskopiske Egenskaber vil et Kort ikke kunne henligge i længere Tid uden at forandre 21