Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

302 sine Dimensioner. Som Regel vil Papiret trække sig sammen; men det kan hænde, at det udvider sig; Kortet siges i første Tilfælde at have Indkrympning, i sidste Tilfælde Udvidelse. Er en Linjes sande Længde l og dens Længde paa Kortet lr , saa er Indkrympningen En negativ Værdi for / betegner altsaa Udvidelse. Vil man bestemme et Korts Indkrympning, maa man kende den sande Længde af forskellige Linjer, som findes paa Kortet. Findes der paa dette Kvadratnetsider eller andre lange Linjer, hvis Længde er bekendt, kan de benyttes; findes saadanne ikke, maa man i Marken maale Afstandene mellem Punkter, som findes skarpt betegnede saavel i Marken som paa Kortet. De maalte Lin- jer bør gaa i forskellige Retninger. Af hver enkelt Linje beregnes en Værdi for Indkrympningen, og stemmer de fundne Værdier tilstrækkeligt nøje, benyttes Middelværdien som Maal paa Kortets Indkrympning. Stemmer de fundne Værdier derimod ikke til- strækkeligt nøje, saa at Kortet har forskellig Indkrympning i de forskellige Retninger, er det ubrugeligt. Det viser sig hyppigt, at Kortene jhar trukket sig mere i den ene end i den anden Retning, og navnlig er dette — som tidligere omtalt — i Reglen Tilfældet med litograferede eller paa anden Maade mangfoldiggjorte Kort. Af (124) faas Z=Zj , _______________(125) som viser, hvorledes man beregner den sande Længde af en paa Kortet maalt Linje P , medens omvendt for hvilket Udtryk ofte med tilstrækkelig Nøjagtighed kan an- vendes A = Z(i—/) = /—//, .... (126) som viser, hvorledes man beregner Længden af en Linje, der skal afsættes paa et Kort, naar Linjens sande Længde er /. Er F det sande Fladeindhold af £en Figur og Fx den samme Figurs Fladeindhold efter et Kort med Middelindkrymp- ningen p, saa haves F — = (1 + py — 14" 2p 4- , f 1 hvor sidste Led kan bortkastes som forsvindende. Indkrymp-