Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
305 samme Fejlgrænser som ellers, skøndt de egentlig burde være noget snævrere, da Totalarealets Middelfejl er mindre end Middelfejlen paa Summen af dets enkelte Dele. Totalarealet be- tragtes nu som fejlfrit, og Fejlen paa Summen fordeles paa de enkelte Dele proportionalt med disses Størrelse. De enkelte Deles Arealer angives sædvanlig i Kvadratmeter eller i Hektar med 3 ä 4 Decimaler. Kontrolberegningen (Den lille Masseberegning). Bestaar Arealet af mange smaa Dele, vil der — selv om der er Over- ensstemmelse mellem Summen af disse og det hele Areal — kunne have indsneget sig Fejl f. Eks. derved, at man ved en Lods Beregning har glemt en lille Trekant, eller at man har glemt en Division med 2. For at sikre sig mod saadanne Fejl, bør man efter Kortet og vel i Reglen med Planimeter udføre en samlet Beregning af en Del Lodder (Parceller), som danner et afsluttet mindre Hele, og dets Størrelse skal da indenfor Fejlgrænsen stemme overens med Summen af vedkommende enkelte Dele. Om en saadan Overensstemmelse finder Sted bør undersøges, saasnart Middeltallene i Skema III er dannede, altsaa forud for Udjæv- ningen, som ellers maatte gøres om, dersom der virkelig blev konstateret en Fejl i en af Enkeltberegningerne. Man plejer dog ikke her at foretage nogen Fejlfordeling. Forsaavidt det hele Areal kun er lille, kan man efter Omstændighederne lade den lille Masseberegning falde bort. Endnu skal bemærkes, at den Nøjagtighed, med hvilken Arealberegningen udføres, bør være afhængig dels af den An- vendelse, som skal gøres af de fundne Arealer og dels af Maalingsnøjagtigheden. Ved en Udstykning bør f. Eks. hele Ejendommens og Parcellernes Arealer bestemmes nøjagtigere end Takststykkernes (Takstgrænserne er jo i Reglen ikke synder- lig nøjagtig bestemte). Man vil derfor særdeles vel kunne be- nytte Planimeter til Beregning af de enkelte Takststykkers Arealer, naar Summen af disse afstemmes mod det for hele Ejendommen eller Parcellen f. Eks. af Maal tagne i Marken beregnede Areal. 205. Af største Betydning er det, at Arealberegningen opstilles paa en tydelig og overskuelig Maade; finder dette ikke Sted er det næsten umuligt at undgaa grove Fejl,