Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
saa at en omhyggelig Maaling med Passer og Maalestok eller
Planimeter vil blive temmelig betydningsløs.
Eksempel 49 viser de til en fuldstændig Arealberegning
fornødne Skemaer.1)
De forskellige Skemaer I—IV (eventuelt trykte) maa sammen-
sys i Hefter af passende Størrelse, og paa hver Side bør fore-
tages Opsummering og Overførsel.
Skema I kræver ikke nærmere Forklaring, da det allerede
er benyttet i Ekspl. 48.
Skema II. 2. og 3. Rubrik under »Faktorer« udfyldes med
de paa Kortet eller i Marken tagne Maal, af hvilke vedkom-
mende Del af Arealet beregnes; for Trekanter bliver der altsaa
ét Tal i hver Rubrik, for Firkanter og Paralleltrapezer ét i den
ene og to i den anden. Skal Produktet af disse Faktorer divi-
deres med 2, skrives —i 1. Rubrik udfor vedkommende Faktorer.
2
Benyttes Planimeter, føres i den 2. Rubrik under »Noniedele«
alle Aflæsninger (en Streg mellem disse betyder, at Rækken er
afbrudt), og i 3. Rubrik føres Differenserne og disses Middeltal.
Konstanten noteres en Gang for alle.
Forsaavidt Kortet har Indkrympning, maa denne lægges
til hver enkelt Dels maalte Areal. Indkrympningen bør jævn-
lig prøves under Arbejdet og under alle Omstændigheder umid-
delbart, før dette begyndes, og efter at det er afsluttet. Udføres
— hvilket som alt nævnt er ønskeligt — de to Enkeltbereg-
ninger af forskellige Personer, bør de opføres hver i sit Hefte.
Skema 111 vil forstaas uden nærmere Forklaring.
Skema IV vil ligeledes forstaas uden nærmere Forklaring.
§ 46. Afsætning af Arealer.
206. Skal et bestemt Areal afsættes i Marken, bliver Frem-
gangsmaaden noget forskellig, eftersom Afsætningen kræves ud-
ført r) med en Nøjagtighed, som svarer til Arealberegning efter
Maal tagne i Marken, eller 2) med en Nøjagtighed, som svarer
til Arealberegning efter Kortet.
Det første Tilfælde vil kun forekomme sjældnere. Ved Hand-
ler om Arealer, som betales dyrt, vil Grænselinjen nemlig i Reglen
x) Disse er dannede med Henblik paa dem, der er angivne i »Anweisung VIII
von 25/io 1881 für das Verfahren bei Erneuerung der Karten und Bücher des
Grundsteuerkatasters«, fra hvilke de dog afviger en Del.