Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

321 hvilket, idet vi forudsætter, at alle Maal paa Kortet tages med samme Nøjagtighed, altsaa — giver Af ■° x b- Heraf ses, at z skal være saa stor som muligt i Forhold til x\ z bør ikke være mindre end 2 Gange x. Ligger Punktet M undtagelsesvis saa langt fra den paa Kortet ind- tegnede Akse, at dets Afstand fra denne ikke . , . C<------y 1 - kan maales direkte, ’---------------------------------------------------------------- i--- maaler man Afstandene a og b fra to faste *lg> 237‘ Punkter i Aksen, og man har da (Fig. 237), idet Afstanden mellem disse er l (saml. Side 87 og 92), Z , + 0} [a — b) 2 + Ti og x — \\a Ty)(a —T — (6 T (i — yW — V—T) ■ Efter at man saaledes paa Kortet har maalt Koordinaterne til alle de Punkter, der er bestemte ved Prøvemaalingen, hen- føres saavel disse som Prøvemaalingens Koordinater til Akser, der i hvert Punktsystem har Tyngdepunktet til Begyndelses- punkt, idet dette Punkt er det, som med størst Sandsynlighed er ens beliggende i de to Punktsystemer. Dette opnaas, ved at man fra Abscissen til hvert Punkt, saaledes som denne er funden paa Kortet og ved Prøven, trækker Middeltallet af hen- holdsvis Kortets og Prøvens Abscisser, og ligeledes for Ordi- naterne. Som Prøve paa denne Beregning tjener, at Summen af de reducerede Abscisser bliver Nul dog med den lille Diffe- rens, som hidrører fra, at Tyngdepunktets Koordinater kun be- regnes med én Decimal, ligeledes for Ordinaterne. Viser der sig enten straks ved Sammenligningen af de to Sæt Koordinater, eller efter at disse er reducerede, større Fejl (2: Fejl større end 3 Gange Middelfejlen), da maa de Punkter, i hvilke de forekommer, skydes ud. Punkternes Fejl maa da senere særskilt beregnes, idet man benytter de for de andre Punkter fundne Værdier for x og y .