Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
har benyttet Sigte og Maal — derved, at Afstanden kontroleres
ved Distancemaalig.
Naar de retvinklede Koordinater (a og ß) til de saaledes
bestemte Punkter er beregnede, skal man paa Kortet maale Ko-
ordinaterne (« og ti} til de samme Punkter i Forhold til Akser,
som vel ogsaa kunde vælges vilkaarligt, men som i Henhold
til, hvad foran er sagt, bør danne den mindst mulige Vinkel (^)
med Prøvemaalingens Akser; dette opnaas derved, at man paa
Kortet indkonstruerer en Linje, der saa nær som muligt falder
sammen med en af Prøvemaalingens Akser (f. Eks. Ordinat-
aksen), idet man med nogle Punkter paa Kortet som Centrer
og med de paagældende Punkters Abscisser (saaledes som de
er fundne ved Prøvemaalingen) som Radier tegner Cirkelbuer
og derefter en Linje, der saa nær som muligt tangerer alle
Cirkelbuerne.
For at faa Prøvemaalingens Begyndelsespunkt afsat i denne
Akse, nedfælder man fra et af de prøvede Punkter, som ligger
nær ved Aksen, en Perpendikulær paa denne og afsætter fra
Perpendikulærens Fodpunkt det vedkommende Punkts Ordinat
henad Aksen; samtidig afsætter man hen ad denne fra det
fundne Begyndelsespunkt med konstante Afstande, f. Eks. 200
eller 400 Meter efter Maalestoksforholdet, en Række Punkter.
For de Punkter, som ligger nogenlunde nær ved den ind-
tegnede Akse (Ordinataksen) paa Kortet, kan Abscissen maales
maales direkte, og som oftest uden at
Fig. 236.
man behøver at ned-
fælde Perpendikulæren.
Til Bestemmelse af Or-
dinaten maaler man
derefter langs Kanten
af en Lineal Afstanden
fra Punktet M til et
af de faste Punkter i Aksen; er denne Afstand z, den
direkte maalte Abscisse x, saa har man (Fig. 236)
y = l' .c' — x* = K(~ — x} (z + x) .
Middelfejlen paa y er ifølge Fejlteorien (22) bestemt ved
my = ±ß\A*m y + Aymy
hvor A{ og A2 er bestemte ved
A ^-dy= — _____
1 dx
dy
dz
°g