Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
319
Da Prøvemaalingen imidlertid ikke — som forudsat — er
fejlfri, om den end ved passende Valg af Maalemetoder kan
bringes til kun at have en meget lille Middelfejl, saa vil den
Middelfejl /z , som findes ved (145), være bestemt ved
hvor er det prøvede Korts virkelige Middelfejl og Prøve-
maalingens Middelfejl (Fejlteorien (22)). Det ses imidlertid, at
naar Prøvemaalingens Middelfejl kun er lille, bliver /t og
paa det nærmeste ligestore.
Eks.: fy = 0.60 m og /^ = 0.20 m giver ^ = 0.63111.
Da Maalestoksforholdet mellem den prøvede Maaling og
Prøvemaalingen (se Side 317) er bestemt ved m — —--= -------
cos v cos v
eller med stor Tilnærmelse ved i -j- x, ses det, at x meget
nær angiver den prøvede Maalings Udvidelse, 3; for x
positiv har den prøvede Maaling Udvidelse, for x negativ Ind-
krympning.
Vinklen v, Drejningen kaldet, mellem Akserne i de to
y
Systemer er bestemt ved tg z/== — eller med stor Tilnærmelse
ved v—y, □ : y angiver meget nær Drejningen udtrykt i rene
Tal, og eftersom y er positiv eller negativ, skal Prøvemaalingens
Akser drejes i positiv eller negativ Omløbsretning for at komme
til at dække den prøvede Maalings Akser.
213. Skal man nu anvende den i det foregaaende angivne
Metode til at prøve et Kort, udfører man først en Prøve-
maaling over det samme Terræn, ved hvilken man bestemmer
Beliggenheden af et større eller mindre Antal Punkter saa nøj-
agtigt som muligt, og saaledes at man saa direkte som muligt
kan beregne Punkternes Koordinater af de i Marken tagne Maal.
Koordinatsystemet kan vælges vilkaarligt, men af Hensyn til
Maaltagningen paa Kortet (se det efterfølgende) bør det vælges
saaledes, at en Linje 5^ en af Koordinatakserne kommer til at
ligge nær ved saa mange som muligt af de prøvede Punkter.
(Saml. i. Afsnit Side 8).
I Almindelighed bestemmes Terrænpunkterne ved Sigte og
Maal eller ved Fremskæring fra Hovedpunkterne (triangulerede
Punkter, Polygonpunkter eller Punkter bestemte ved Tilbage-
skæring); og hvert enkelt Terrænpunkt bør være bestemt med
Kontrol, enten ved et overskydende Maal eller — naar man
22