Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
319 Da Prøvemaalingen imidlertid ikke — som forudsat — er fejlfri, om den end ved passende Valg af Maalemetoder kan bringes til kun at have en meget lille Middelfejl, saa vil den Middelfejl /z , som findes ved (145), være bestemt ved hvor er det prøvede Korts virkelige Middelfejl og Prøve- maalingens Middelfejl (Fejlteorien (22)). Det ses imidlertid, at naar Prøvemaalingens Middelfejl kun er lille, bliver /t og paa det nærmeste ligestore. Eks.: fy = 0.60 m og /^ = 0.20 m giver ^ = 0.63111. Da Maalestoksforholdet mellem den prøvede Maaling og Prøvemaalingen (se Side 317) er bestemt ved m — —--= ------- cos v cos v eller med stor Tilnærmelse ved i -j- x, ses det, at x meget nær angiver den prøvede Maalings Udvidelse, 3; for x positiv har den prøvede Maaling Udvidelse, for x negativ Ind- krympning. Vinklen v, Drejningen kaldet, mellem Akserne i de to y Systemer er bestemt ved tg z/== — eller med stor Tilnærmelse ved v—y, □ : y angiver meget nær Drejningen udtrykt i rene Tal, og eftersom y er positiv eller negativ, skal Prøvemaalingens Akser drejes i positiv eller negativ Omløbsretning for at komme til at dække den prøvede Maalings Akser. 213. Skal man nu anvende den i det foregaaende angivne Metode til at prøve et Kort, udfører man først en Prøve- maaling over det samme Terræn, ved hvilken man bestemmer Beliggenheden af et større eller mindre Antal Punkter saa nøj- agtigt som muligt, og saaledes at man saa direkte som muligt kan beregne Punkternes Koordinater af de i Marken tagne Maal. Koordinatsystemet kan vælges vilkaarligt, men af Hensyn til Maaltagningen paa Kortet (se det efterfølgende) bør det vælges saaledes, at en Linje 5^ en af Koordinatakserne kommer til at ligge nær ved saa mange som muligt af de prøvede Punkter. (Saml. i. Afsnit Side 8). I Almindelighed bestemmes Terrænpunkterne ved Sigte og Maal eller ved Fremskæring fra Hovedpunkterne (triangulerede Punkter, Polygonpunkter eller Punkter bestemte ved Tilbage- skæring); og hvert enkelt Terrænpunkt bør være bestemt med Kontrol, enten ved et overskydende Maal eller — naar man 22