Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hæftede med Fejl, og hvoraf det ene, forsaavidt det foreligger
som et Kort, har forandret Dimensioner ved Papirets Indkrymp-
ning, saa vil det ikke være muligt at finde Værdier for z og
y , der paa én Gang tilfredsstiller alle Ligningerne.
212. Vil vi nu for at bedømme en Maalings Godhed
sammenligne Koordinaterne a og b til nogle af de ved denne
Maaling bestemte Punkter med Koordinaterne a og ß hidrørende
fra en fejlfri Prøvemaaling (2: en Maaling, som er saa nøjagtig,
at den kan betragtes som fejlfri i Forhold til den første), saa
foreligger her en simpel Elementudjævning, idet der maa
tillægges Koordinaterne a og b (Observationsstørrelserne) saa-
danne Rettelser d og <5, at Ligningerne (141), Fundament-
ligningerne, bliver tilfredsstillede.
Som det skal ses i det følgende, kan v let bringes til at
være meget lille, og da vi tillige kan forudsætte, at Maalestoks-
forholdet m ligger i Nærheden af i , bliver z — mcosv meget
tæt ved i og y — mimv meget lille. Vi vil derfor som Til-
nærmelsesværdi for z sætte i , 3: sætte z = i x, medens
y paa Grund af sin Lidenhed ikke behøver nogen Tilnærmelses-
værdi. Herved omdannes Fundamentalligningerne til Betingel-
sesligningerne
«1^+ ßiy — (^1 — «1) = d,
ßiX—^y — (#1 -ßl)
ß-ij' — («2 — «2) — d%
ßiX— a2y- ~ßt) = \ ’ . • . (142)
anX + ß»y — \ n — a n — d n
ßnx—a„y— -ß.} = b . n
Normalligningerne bliver
— [a(a — a) + ß(b — ß\] + [«" + ß*]x=O | , .
— [ß(a — a) — a\b — ß)] + [a2 + ß2]y = o, j ’
og disse giver da umiddelbart
[a(tf — d)ß(b— ß)]
X~ [a> + ^]
\ß{a-<i} — <i[b — ßß] • - - U44)
°g y~ [«8 + £*]
Middelfejlen i fZ-Systemets Koordinater er da (se Fejl-
teorien (59)) bestemt ved
2n — 2 .