Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

324 216. De første Forsøg paa en sammenhængende Opmaaling af Landet blev udført af Peter Kofod1), som herom gjorde Forslag til Videnskabernes Selskab, efter hvis Indstilling det af Frederik V i 1757 blev ham paalagt aarlig at maale et Amt, og der blev bevilget ham 300 Rbdl. om Aaret til Dækning af Udgifterne, hvorimod han intet Honorar fik; som Belønning blev han nemlig udnævnt til »Designeret Professor i Matematik ved Odense Gymnasium«, dog skulde han ingen Løn have, før han ved indtrædende Vakance kunde tiltræde Embedet. Peter Kofod døde imidlertid allerede i 1761 efterladende sig et ren- tegnet Kort over Kjøbenhavns Amt foruden Konceptkort over Roskilde samt en Del af Kronborg og Frederiksborg Amter; om disse Konceptkort siger Bugge, at »de for ham selv, om han havde levet, havde været tydelige nok; men andre og frem- mede for hans Opmaaling kunde ikke derudi finde Rede«. 4 50. Videnskabernes Selskabs Opmaalinger. 217. Man havde nu indset, at disse Opmaalinger langt oversteg Enkeltmands Kræfter, hvorfor Videnskabernes Selskab nedsatte en Kommission, som udarbejdede en ordentlig Plan til Danmarks geografiske Opmaaling. Denne Plan blev approberet ved Kgl. Rescr. af 26. Juni 1761. Hvad man har tilsigtet — og ogsaa gennemført — vil forstaas deraf, at det i Planen hedder: »at her er ei Spørgsmaal om den geometriske eller speci- elle Opmaaling, men aleene om den geographiske og generelle, hvorved bliver fastsat, hvor meget Land og Vand haves udi et Rige, hvorledes begge ere beliggende mod hverandre til almindelig Brug og Nytte, og som viser alle Kjøbstæders, Kirkers, Slottes, publiqve Bygningers, Fabriqvers og Herre- gaardes indbyrdes Situation og Distancer, Søernes Tal og Størrelse, tilligemed deres Odder og Bugter, Skovenes unge- færlige Omkreds og Størrelse, Landeveienes, saavelsom Aaers og Bekkers Gang med deres betydelige Bugter, men især Landets Strandbredder og Søekyster, med derhos beliggende Skjær og Klipper, hvilken sidste Landmaaling har en stor Influence udi et Lands Forsvar, enten til at bedække Kysterne, eller i Tilfælde at regiere Krigs-Operationerne, men i Besynder- ’) Se »Molbech: Videnskabernes Selskabs Historie«.