Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

329 For nu at forstaa, hvorledes Triangulationen anvendtes til Verifikationen af Kortene, skal Bugge atter anføres: »Naar af de trigonometriske og Landmaalings Opera- tionerne endeligen skal uddrages og forfærdiges de Karter, som fremtræde for Publikum; saa udkastes allerførst de tri- gonometriske Karte over dette Stykke. Nøiagtig at constru- ere dette Karte efter Triangel-Raden alene er ikke mueligt; i saadanne Afsætninger vil alle foregaaende smaa Feil have en mærkelig Indflydelse paa de efterfølgende Punkter. Construk- tionerne bør derfor fornemmelig skee efter Afstanden fra Kiøbenhavns Meridian og Perpendikulären til samme, efter den Maalestok, i hvilken Kartet skal udgives. Man antager de ved trigonometriske Beregninger bestemte og rigtig anlagte Kirker og andre Objekter som Hoved-Punk- ter; og Distancerne imellem dem som Hoved-Grundlinier. Naar disse da sammenlignes med samme Objekters Distancer paa Landmaalings-Kartene, udfinder man let, hvor meget paa disse Distancer ved den simple Landmaaling er feilet; og kan deraf beregne Feilene ved alle andre inden i de trigono- metriske Triangler liggende Distancer og Objekter. Efter disse saaledes fundne Feil og rettede Distancer anlægges alle de andre Objekter, Kirker, Gaarde og Huuse. Den øvrige opmaalte Beliggenhed af Veie, Aaer, Søer, Moser, Skove og Strandbredde m. v., vedtegnes da i Kartet efter foregaaende Korrektion, hvilken dog sielden behøves; da allerede Hoved-Korrektionen er skeet ved Objekterne; og Feilene i smaa Distancer af een eller en halv Miil ei kan blive merkelig ved en liden Maalestok«. Endelig har man i en Del af de trigonometriske Hoved- punkter foretaget astronomiske Bestemmelser af Længder og Breder for saaledes som af Bugge anført (Side 327) at sammen- ligne disse med de beregnede. Videnskabernes Selskabs Opmaalinger maa siges at være et efter deres Tid i enhver Henseende fortrinligt Arbejde, hvilket særlig gælder Triangulationen.