Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

333 nede Sider. Det er indlysende, at denne bliver størst for de Sider, der er bestemte gennem det største Antal Trekanter. Paa den sidste Side, Flade- Skagen, i Trekantnettet er Middel- fejlen ~~8oo’ hvilket, daSiden er c. 35000 Meter, udgør 3 Deci- meter; og dette skal da forstaas saaledes, at Siden er fremstil- let som en Funktion af Grundlinjen og alle Vinklerne i de mellemliggende Trekanter, saa at der ved Beregningen af Mid- delfejlen er taget Hensyn saavel til Grundlinjens som til alle disse Vinklers Middelfejl. Paa de forskellige Gradmaalingsstationer har man ikke alene maalt Hovedvinklerne, men man har tillige bestræbt sig for at fastlægge Retningerne til alle de mærkeligste, fra Stationen syn- lige Objekter, blandt hvilke den store Mængde af Kirketaarne indtager den mest fremtrædende Plads. Ligeledes er den største Del af de københavnske Kirketaarne tilligemed enkelte andre Punkter i København og dens umiddelbare Nærhed aflagte ved Sigter saavel fra »Nikolaj« som fra »Petri« (Hovedpunkter i Kjøbenhavn). Paa lignende Maade er Retningerne aflagte til en Del af Generalstabens Signaler (12—18 Satser). I 3. Bind af »Den danske Gradmaaling« findes en Oversigt over samtlige Hovedpunkters Længder og Breder samt alle Azimuther og log Afstande; desuden findes Punkternes Polar- koordinater i Forhold til »Nikolaj«. Det vil af det fremsatte ses, at samtidig med, at Grad- maalingen har løst sin egentlige Opgave, nemlig at give Dan- marks Bidrag til Bestemmelsen af Meridiangradens Længde, har den tillige leveret et System af Hovedpunkter bestemte med den højeste Grad af Nøjagtighed. Da denne Del af Gradmaalingens Virksomhed var afsluttet med Udgivelsen af 4. Bind af »Den danske Gradmaaling«, fra- traadte Andræ 1884 Posten som Direktør for Gradmaalingen, som blev overdraget til Oberstløjtnant G. Zachariae. 223. Det Arbejde, som nu skulde tages op, var Udførelsen af Præcisionsnivellementer. Ligesaavel som Triangulationen har Præcisionsnivellementet oprindelig et rent videnskabeligt Formaal, idet alle paa den fysiske Jordoverflade udførte Observa- tioner maa henføres til Sfæroiden ved en Reduktion, der er af- hængig af Højden. Til en saadan Reduktion vilde vel et trigonometrisk Nivellement kunne give fornøden Nøjagtighed; men man har foretrukket at anvende et geometrisk Nivellement, hvilket ogsaa var nødvendigt af Hensyn til Besvarelsen af Spørgs- 23