Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Overgangen fra Jylland til Fyn er udført ved et tredobbelt trigonometrisk Nivellement ved Middelfart. Overgangen fra Fyn til Sjælland, der er omtalt Side 235, er ligeledes udført som et trigonometrisk Nivellement dels ved Maaling af gen- sidige Zenithdistancer og dels ved Maaling af Zenithdistancer fra Midten med Sprogø som Mellempunkt; Forbindelsen med Sverrig er udført ved et tredobbelt trigonometrisk Nivellement ved Helsingør, og endelig er Forbindelsen med Falster tilveje- bragt over Masnedø. Ved Præcisionsnivellementet, som afsluttedes 1903, har Grad- maalingen leveret en fortrinlig Højdebestemmelse af et stort Antal Punkter i de nivellerede Linjer, og det kan derfor siges, at Præcisionsnivellementet ligesom Triangulationen ved Siden af den videnskabelige har en meget stor praktisk Betydning. Det er en Selvfølge, at Fastlæggelsen af Nivellementspunk- terne er af overordentlig stor Vigtighed. For hver løbende Mil findes der mindst et underjordisk Hovedpunkt, og foruden disse er der med c. */* Mils (1.5 å 2 km) indbyrdes Afstand anbragt Mellempunkter, der kan være underjordiske, og af lignende Konstruktion som Hovedpunkterne, eller Bolte af noget forskellig Konstruktion, som er indstøbte i fundamentale Bygninger eller særlige i dette Øjemed etablerede Granitpiller. Nivellementslinjerne er i Reglen førte langs Hovedlandevejene. De 10 Side 219 nævnte Vandstandsmaalere er knyttede til Ni- vellementsnettet, og Forbindelsen revideres hvert andet Aar. I 1906 var som Gennemsnit af stadige Iagttagelser paabegyndte i de i Pa- rentes anførte Aar Vandstandshøjden i Forhold til »Normal Nul« i Esbjerg . . . . -j-0.1918 m (1889) Hirtshals . . . ---0.2856 m (1892) Frederikshavn 4-0.276501 (1893) Aarhus .... -7-0.2653111 (1889) Fredericia. . . 0.2543 m (1889) Slipshavn . Korsør . . Hornbæk . Kjøbenhavn Gjedser . . - 7-0.2438 m (1896) - T- O.2I58m (1897) - r- 0.2262 m (1898) - r- 0.2124 m (1889) 4-0.2327 m (1898). Disse Tal viser, at Vandstandshøjderne ved de forskellige Vandstandsmaalere afviger mere, end der kan skyldes Nivelle- mentsforbindelserne; den særlig høje Vandstand i Esbjerg for- klarer Zachariae ved de hyppigt forekommende stærke vestlige Vinde, hvis betydelige Overvægt over Vindene med østlig Ret- ning under de lokale Forhold, som Havnen i Esbjerg frem- byder, maa bevirke en Opstemning af Vandet, altsaa en noget højere Middelvandstand i denne Havn end i selve den dabne Del af Nordsøen.