Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Overgangen fra Jylland til Fyn er udført ved et tredobbelt
trigonometrisk Nivellement ved Middelfart. Overgangen fra
Fyn til Sjælland, der er omtalt Side 235, er ligeledes udført
som et trigonometrisk Nivellement dels ved Maaling af gen-
sidige Zenithdistancer og dels ved Maaling af Zenithdistancer
fra Midten med Sprogø som Mellempunkt; Forbindelsen med
Sverrig er udført ved et tredobbelt trigonometrisk Nivellement
ved Helsingør, og endelig er Forbindelsen med Falster tilveje-
bragt over Masnedø.
Ved Præcisionsnivellementet, som afsluttedes 1903, har Grad-
maalingen leveret en fortrinlig Højdebestemmelse af et stort
Antal Punkter i de nivellerede Linjer, og det kan derfor siges,
at Præcisionsnivellementet ligesom Triangulationen ved Siden af
den videnskabelige har en meget stor praktisk Betydning. Det
er en Selvfølge, at Fastlæggelsen af Nivellementspunk-
terne er af overordentlig stor Vigtighed. For hver løbende
Mil findes der mindst et underjordisk Hovedpunkt, og
foruden disse er der med c. */* Mils (1.5 å 2 km) indbyrdes
Afstand anbragt Mellempunkter, der kan være underjordiske,
og af lignende Konstruktion som Hovedpunkterne, eller Bolte af
noget forskellig Konstruktion, som er indstøbte i fundamentale
Bygninger eller særlige i dette Øjemed etablerede Granitpiller.
Nivellementslinjerne er i Reglen førte langs Hovedlandevejene.
De 10 Side 219 nævnte Vandstandsmaalere er knyttede til Ni-
vellementsnettet, og Forbindelsen revideres hvert andet Aar. I 1906
var som Gennemsnit af stadige Iagttagelser paabegyndte i de i Pa-
rentes anførte Aar Vandstandshøjden i Forhold til »Normal Nul« i
Esbjerg . . . . -j-0.1918 m (1889)
Hirtshals . . . ---0.2856 m (1892)
Frederikshavn 4-0.276501 (1893)
Aarhus .... -7-0.2653111 (1889)
Fredericia. . . 0.2543 m (1889)
Slipshavn .
Korsør . .
Hornbæk .
Kjøbenhavn
Gjedser . .
- 7-0.2438 m (1896)
- T- O.2I58m (1897)
- r- 0.2262 m (1898)
- r- 0.2124 m (1889)
4-0.2327 m (1898).
Disse Tal viser, at Vandstandshøjderne ved de forskellige
Vandstandsmaalere afviger mere, end der kan skyldes Nivelle-
mentsforbindelserne; den særlig høje Vandstand i Esbjerg for-
klarer Zachariae ved de hyppigt forekommende stærke vestlige
Vinde, hvis betydelige Overvægt over Vindene med østlig Ret-
ning under de lokale Forhold, som Havnen i Esbjerg frem-
byder, maa bevirke en Opstemning af Vandet, altsaa en noget
højere Middelvandstand i denne Havn end i selve den dabne
Del af Nordsøen.