Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
336 224- I den allerførste Arbejdstid benyttede Gradmaalingen Instrumenter med løs Kikkert og løs Libelle; men man er meget hurtig gaaet over til Instrumenter med fast Kikkert og fast Libelle, idet man gaar ud fra, at disse er stabilere end hine, og at resterende Verifikationsfejl bliver uden Betydning (mellem Frem- og Tilbagesigte maa der ikke stilles paa Traad- korsrørets Drev), da man nivellerer fra den nøjagtige Midte. Instrumentets Forstørring er c. 40 og Vinkelværdien af en Libelledel c. 7 Sekunder. Der benyttes Nivellerlægter med tre- kantet Tværsnit forsynede baade med Meter- og Fodskala (mindste Inddeling er o.01 Halvmeter og o.01 Fod) eller to mod hinanden forskudte Meterskalaer. Lægtens Længde kontroleres daglig. Under Nivelleringen anbringes Lægten paa det halvkugleformede Hoved af en Jærnpløk. Sigtelængden maa ikke overstige 50 Meter, og dersom man ikke har faaet Sigtet stillet nøjagtig vandret, foretages der Libelleaflæsninger. Hver Strækning (c. 2000 Meter) nivelleres to Gange, en Gang frem og en Gang tilbage, og der foretages Aflæsning paa begge Skalaer saavel direkte som i dekadisk Komplement. I Blæst og Solskin nivelleres ikke; som Følge heraf falder Observationerne i Reglen om Morgenen lige efter Solens Opgang og om Aftenen lige før Solens Nedgang. Nivellementspolygonernes Fejl udjævnes efter m. K. M. Nøjagtigheden af Præcisionsnivellementet kan angives ved, at den sandsynlige Kilometerfejl er i Millimeter. Gradmaalingen har i 1909 paabegyndt Publikationen af Nivellementet1); i Publikationen gøres der fyldigt Rede for Ar- bejdsmetode, Instrumenter og Nøjagtighed; endvidere indeholder den Oversigter over Linjerne ledsagede af Kort med Fikspunk- terne indtegnede, Udjævning af Nettet samt Tabeller med Koterne for samtlige Fikspunkter. 225. Gradmaalingen har endvidere i de senere Aar fore- taget astronomiske Bredebestemmelser i 2 Punkter paa Island, to paa Bornholm samt i alle Gradmaalingens Triangula- tionspunkter i det øvrige Danmark, og paa Grundlag heraf er der Udkommet er: »Den danske Gradmaaling, Ny Række, Hefte 3. Præcisions- nivellement, Jylland, 1909« og »Hefte 4, Nivellement over bredere Vandarealer, 1909«, der giver Oplysning om alt angaaende det trigonometriske Nivellement over Limfjorden, Lillebelt, Storebelt, Øresund, Isefjorden samt Overgangen fra Sjælland til Falster. Senere vil udkomme Nivellementet paa Fyn og Sjælland.