Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
224- I den allerførste Arbejdstid benyttede Gradmaalingen
Instrumenter med løs Kikkert og løs Libelle; men man er
meget hurtig gaaet over til Instrumenter med fast Kikkert og
fast Libelle, idet man gaar ud fra, at disse er stabilere end
hine, og at resterende Verifikationsfejl bliver uden Betydning
(mellem Frem- og Tilbagesigte maa der ikke stilles paa Traad-
korsrørets Drev), da man nivellerer fra den nøjagtige Midte.
Instrumentets Forstørring er c. 40 og Vinkelværdien af en
Libelledel c. 7 Sekunder. Der benyttes Nivellerlægter med tre-
kantet Tværsnit forsynede baade med Meter- og Fodskala (mindste
Inddeling er o.01 Halvmeter og o.01 Fod) eller to mod hinanden
forskudte Meterskalaer. Lægtens Længde kontroleres daglig.
Under Nivelleringen anbringes Lægten paa det halvkugleformede
Hoved af en Jærnpløk. Sigtelængden maa ikke overstige 50
Meter, og dersom man ikke har faaet Sigtet stillet nøjagtig
vandret, foretages der Libelleaflæsninger.
Hver Strækning (c. 2000 Meter) nivelleres to Gange, en
Gang frem og en Gang tilbage, og der foretages Aflæsning paa
begge Skalaer saavel direkte som i dekadisk Komplement.
I Blæst og Solskin nivelleres ikke; som Følge heraf falder
Observationerne i Reglen om Morgenen lige efter Solens Opgang
og om Aftenen lige før Solens Nedgang.
Nivellementspolygonernes Fejl udjævnes efter m. K. M.
Nøjagtigheden af Præcisionsnivellementet kan angives ved, at
den sandsynlige Kilometerfejl er i Millimeter.
Gradmaalingen har i 1909 paabegyndt Publikationen af
Nivellementet1); i Publikationen gøres der fyldigt Rede for Ar-
bejdsmetode, Instrumenter og Nøjagtighed; endvidere indeholder
den Oversigter over Linjerne ledsagede af Kort med Fikspunk-
terne indtegnede, Udjævning af Nettet samt Tabeller med Koterne
for samtlige Fikspunkter.
225. Gradmaalingen har endvidere i de senere Aar fore-
taget astronomiske Bredebestemmelser i 2 Punkter paa
Island, to paa Bornholm samt i alle Gradmaalingens Triangula-
tionspunkter i det øvrige Danmark, og paa Grundlag heraf er der
Udkommet er: »Den danske Gradmaaling, Ny Række, Hefte 3. Præcisions-
nivellement, Jylland, 1909« og »Hefte 4, Nivellement over bredere Vandarealer,
1909«, der giver Oplysning om alt angaaende det trigonometriske Nivellement
over Limfjorden, Lillebelt, Storebelt, Øresund, Isefjorden samt Overgangen
fra Sjælland til Falster. Senere vil udkomme Nivellementet paa Fyn og
Sjælland.