Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
338 mark og Hertugdømmet Slesvig, reduceret og tegnet efter Stabens egen Opmaaling, saaledes at disse Kort i Tiden skulde danne et sammenhængende hele.« Opmaalingen skulde foretages i i : 20000 og støtte sig paa Videnskabernes Selskabs Triangula- tion. Atlasset skulde udgives i i : 80000, og Højdeforholdene skulde gengives ved Lehmannske Bakkestreger. Arbejdet blev straks paabegyndt og udførtes dels af Gene- ralstabens egne, dels af tilkommanderede Officerer. Maalingen udførtes som Bordmaaling paa Grundlag af Bugges Trekant- maaling, idet man ved »geometrisk Triangulation« bestemte saa mange Punkter med c. 2000 Meters indbyrdes Afstand, at man overalt kunde indskære sig. Man indsaa imidlertid snart, at Arbejdsmaaden trængte til yderligere Forbedring, og at Grundlaget ikke var godt nok. Efter en af en Kommission af Generalstabsofficerer i 1842 af- given Betænkning blev den 8. April 1842 Generalstaben delt i en taktisk og en topografisk Afdeling, under hvilken sidste alle Generalstabens Opmaalingsarbejder blev henlagte, og ved Kgl. Resol. af 4. Februar 1843 blev det bestemt »at al Land- maaling og Kortudgivelse, som hidtil havde fundet Sted under Videnskabernes Selskab, for Fremtiden skulde ophøre og over- tages af Generalstaben«. Den samlede Opmaaling af Danmark. 227. I 1842 paabegyndte da Generalstabens topografiske Afdeling Opmaalingen af hele Landet efter en Plan, som ikke senere er undergaaet væsentlige Ændringer, og som har givet fortrinlige Resultater. A. Grundlaget for Opmaalingen. Hovedpunkternes Bestemmelse. Støttet paa Grad- maalingens Trekantnet af 1. Orden har Generalstaben siden 1842 udført en Triangulation af 2. og 3. Orden, som strækker sig over hele Landet. 2. Ordens Punkterne er som Regel bestemte ved 18, 3. Ordens Punkterne ved 4 Satser. Stationerne af 2. Orden er ligesom Gradmaalingens betegnede ved fastmurede Granitpiller, medens 5. Ordens Punkterne i Reglen er utilgængelige saasom Kirketaarne, Møller, Dampskorstene, Spir o. 1. Trekantnettet af 2. Orden er angivet paa Kortet Side 332 ved de fine Linier, dog er der foruden de paa Kortet angivne endnu fastlagt en