Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

339 Del Punkter, som Pladsen ikke har tilladt at medtage. Det bornholmske Trekantnet er knyttet til det svenske. Efter at en Udjævning er foretagen efter m. K. M., beregnes Længder og Breder for samtlige Hovedpunkter. Senere beregnes retvinklede plane Koordinater i den konforme, koniske Projektion1) (se Side 167), og Punkterne kan nu indkonstrueres paa Maalebordene. Da i. og 2. Ordens Fikspunkterne har saa store indbyrdes Afstande, at der paa hvert Maalebord langtfra findes et af dem, og da 3. Ordens Punkternes Natur ikke tillader Opstilling idem, udfører manen t ri an gul atorisk Placering, ved hvilken hvert Maalebord forsynes med 1—2 Stationer af Orden, i hvilken Opstilling kan tages, for Sjælland med omliggende Øer 3 å 4 Stationer pr. Maalebord; men disse Stationer er desværre ikke be- varede. Disse Placeringsstationer bestemmes nu oftest ved Side- eller Fremskæring, tidligere næsten udelukkende ved Til- bageskæring i Forhold til 2. Ordens Punkterne; de forsynes med Signaler af samme Form som dem, der anvendes i 2. Ordens Punkterne, men noget mindre. For Placeringsstationerne ud- føres ingen Udjævning, men de maalte sfæriske Vinkler redu- ceres til plane Vinkler, hvorefter der beregnes (saml. Side 176 sidste Stykke) retvinklede Koordinater, saa at Punkterne kan indkonstrueres paa Maalebordene. Endelig udføres en grafisk Placering, ved hvilken man ved Hjælp af Maalebordet fastlægger en Række Bipunkter paa Kortet, disse 5. Ordens Punkter, som kaldes Placeringspunk- ter og betegnes med en Pæl, udlægges med en gennemsnitlig Afstand af 1200 Meter (20—25 pr. Kvadratmil). Denne Pla- cering udføres i—2 Aar før Detailmaalingen. 228. Høj demaali ngen. Som Grundlag for denne brugtes oprindelig et trigonometrisk Nivellement, ved hvilket man be- stemte 2. og 3. Ordens Punkternes Højde over Havets Niveau; fra 1847 gik man imidlertid over til ved Stampferske Niveller- instrumenter at udføre »Hovednivellementer« mellem de for- skellige Havnes Vandstandsmaalere. Over alle ved Hovednivelle- menterne paa Kirker og andre monumentale Bygninger fastlagte Punkter findes detaillerede Tegninger i Generalstabens Arkiv. Da det senere viste sig, at Vandstandsmaalerne ikke var til- J) For Øernes Vedkommende benyttede man oprindelig den modificerede Flamstedske Projektion, og for Fyns Vedkommende er Kortene endnu teg- nede i denne Projektion.