Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

340 strækkelig nøjagtig bevarede, paabegyndte man i 1874 med Vandstandsmaaleren i Aarhus som Udgangspunkt et Præci- sions ni vellemen t, ved hvilket man afsatte faste Punkter paa Milepæle, Grundsten af Kirker o. 1. Præcisionsnivellementet førtes fra Aarhus over Randers, Hobro, Aalborg, Thisted, Odde- sund, Skive og Viborg tilbage til Aarhus, ialt 50 Mil. Slut- fejlen siges at have været V2 Tomme. Dette Arbejde standsedes senere, da Gradmaalingen paabegyndte sit Præcisionsnivellement (se foran). Dette i. Ordens Præcisionsnivellement er dog altsaa først kommen Generalstaben til Gode paa et senere Tidspunkt. Nu til Dags udføres hele Nivellementet paa Grundlag af 2. Ordens Hovednivellementerne; disse følger langs Amts- og Sogne- veje, og anvender Vejsten, Bygningssokler o. s. v. som faste Punkter. Til Hovednivellementet støtter sig Ordens Brigadeni- vellementer, ved hvilke hvert Maalebordsblad forsynes med et passende Antal Højdepunkter, som mærkes med Pløkke, og som benyttes af Detailmaaleren ved Indlægningen af Højde- kurver. Brigadenivellementet føres i Reglen langs de mindre Veje, og der bestemmes 150—200 Punkter pr. Kvadratmil. B. Detailmaalingen. 229. Detailmaalingen udførtes tidligere paa Grundlag af Matrikulskortene, som blev pantograferede over i 1 : 20000. I den første Periode var Detailmaalingen nærmest en Korrektion og Sammensætning af de enkelte Byers Matrikulskort (Maaleblade), idet hvert enkelt af disse blev tegnet færdig paa et saakaldt »Operationsmaalebord«, som under Arbejdet blev orienteret efter saadanne Linjer (Grøfter og Hegn), som kunde genfindes i Marken. Bagefter blev alle Maalebladene placerede paa »Ren- tegningsmaalebordet« af Maaleren selv saaledes: De Maaleblade, hvorpaa der var indlagt et Fikspunkt af 1. eller 2. Orden, eller hvorpaa der forefandtes mindst én Terrængenstand (Kirke eller Mølle), som svarede til et 3. Ordens Fikspunkt, blev først pla- cerede, idet de nævnte Punkter ved Hjælp af Naale bragtes ovenover de paa Rentegningsmaalebordet værende tilsvarende Fikspunkter, hvorefter Bladene drejedes, indtil Grænserne nogen- lunde passede sammen, og tilsidst indplacerede man de — i