Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
34i Reglen mindre — Blade, som var helt blottede for Punkter, der svarede til Fikspunkter, paa Rentegningsmaalebordet. Fra 1851 begyndte man imidlertid paa den foran omtalte »Placering«, og Detailmaalingen blev nu efterhaanden mere fuld- stændig, saa at man fra 1867 kan siges at have udført en »original Opmaaling med Matrikulskortene som orienterende Grundlag«. Detailmaalingens Gang er nu i Korthed følgende: Forud for Maalingen er paa Maalebordet indkonstrueret alle Fikspunkter samt tegnet en Ramme. Under almindelige Forhold faar hver Maaler 1/< eller Vs Maalebord ad Gangen at maale. Maaleren vælger nu sine Stationspunkter med c. 600 Meters indbyrdes Afstand og mærker dem med Stokke med Flag; derpaa orien- terer han efterhaanden Bordet i alle disse Punkter og oversaar Terrænet med Kotepunkter (7—14000 pr. Mil), som samtidig indkonstrueres paa Maalebordet, og hvis Højde aflæses og føres i en Kotebog, for efter Hjemkomsten til Kvarteret at paaskrives Maalebordet med Tusk. Kotepunkterne mærkes i Marken med et Skrabej ærn og lægges fortrinsvis saaledes, at Indtegningen af alle lineære Genstande kan blive saa nøjagtig som mulig. Hermed er første Overgang, Koteringen, over Ter- rænet færdig.. Det benyttede Maalebord er af sædvanlig Kon- struktion; Kikkertlinealen, som benævnes Universaldiopter, har Libelle til Brug ved vandrette Sigter samt en Bue, som er for- synet baade med en Vinkel- og en Sinusskala; ved Hjælp af en af disse bestemmes det Stykke, som skal lægges til eller subtraheres fra Aflæsningen paa Stadiet, naar Sigtet hælder. Ved anden Overgang eller, som den ogsaa kaldes, Indteg- ningen benyttes ingen Instrumenter, men Maaleren gaar fra Punkt til Punkt og bestemmer ved Skridtning alle Terrængen- standes Beliggenhed i Forhold til de paa Bordbladet aflagte Punkter. Endvidere bestemmes Højdekurvernes Beliggenhed ved Hjælp af et Haandniveau og Stadie. Det maalte Stykke skal daglig efter Hjemkomsten rentegnes med Tusk og anlægges med Farver. Det angives, at en øvet Maaler kan optage hen- ved 60 Hektar om Dagen. Detailmaalingen udføres af »Guider« (Generalstabens Under- officerer) under Tilsyn af Officerer, som ogsaa prøver det maalte. Prøven foretages i de senere Aar med Maalerens eget Instru- ment, som anbringes paa Maalebordet over et eller andet Kote- punkt, og Stadiebæreren bevæger sig i en ret Linie gennem