Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
345 Generalstabens nyere Arbejder. 231. Efter at Generalstaben omkring Aar 1890 har fuld- endt Landets Opmaaling, har den udført en ny Maaling først af Laaland og Falster og derpaa af Sjælland, hvis op- rindelige Maaling var den først udførte og derfor den mindst gode. Desuden afsluttede Staben i 1899 en fuldstændig Opmaa- ling af Færøerne; denne Maaling udgør et smukt afsluttet Hele; den er udført paa samme Maade, som ellers er anvendt, idet den er støttet til en Triangulation, som strækker sig over alle Øerne. En Grundlinje (paa c. 300 m) er udmaalt i Nær- heden af Thorshavn, og i et Stationspunkt ved denne By er bestemt Brede og Længde samt Azimuth for en fra Punktet ud- gaaende Retning. Længdebestemmelsen maatte udføres ved medbragte Kronometre, da der endnu ikke var Telegraf til Færøerne. Opmaalingsarbejdet er meget besværliggjort ved de store Klippeformationer. I 1902 paabegyndte Generalstaben ogsaa Opmaalingsar- bejder paa Island, hvor et Trekantnet er ført fra Hornefjord i et bredt Bælte langs Syd- og Vestkysten til Landets Nordvest- spids. Detailmaalingen er fulgt efter og er nu naaet til lidt nord for Hvalfjorden. 232. I Tilknytning til Gradmaalingens Præcisionsnivelle- ment udfører Generalstaben et 2. Ordens Nivellement, hvis Linjer føres ad Vejene, og som danner et Net med smaa Masker, der udfylder de større Gradmaalingspolygoner. Som Fikspunk- ter benyttes Bolte og Plader med halvkugleformede Hoveder eller Fremspring, hvis højeste Punkter angiver de egentlige Højde- punkter; de indlægges i Kirker, murede Broer og andre solide Bygninger. Hvor Fikspunkter af denne Art ikke kan tilveje- bringes i tilstrækkeligt Antal, anbringes jordfaste Punkter, »Num- merbolte«, der er beskrevne Side 218. Fikspunkterne anbringes med en indbyrdes gennemsnitlig Afstand paa, 1 Kilometer (paa Fyn dog henad 2 km). Samtlige Linjer nivelleres dobbelt, og Nettene udjævnes. Kilometerfejlen paa en enkelt dobbelt niv elleret Strækning er 2—3 mm. Der anvendes lignende Instru- menter som Gradmaalingens, kun lidt mindre; i det sidste Aar er dog tillige anvendt et Instrument med løs Kikkert og Vende- libelle. Stadiets mindste Inddeling er 1 cm. Nivellementet er