Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

349 »uden mindste at give »eller mindste at tage »har maalt, afsnoret, synet, afsigtet »og alting indskreven i Evighedens Protocol. og nu derpaa følgende: »en vel lignet Matrikul »hvor Retfærdigheds Haand »med Ziffer og Nummer »efter hver Mands Eiendom »beregner hver Mand til Skat, »som alle ere Kongen skyldige« og man antager dette lige efter Ordene for reen Sandhed, uden at erindre, at den skiftende Kjæde havde intet at skifte, men kun at maale Agrenes Længde og Brede, at den skjæ- rende Vinkel ikke brugtes, fordi man ikke brød sig om Agerfaldets Figur og ikke gjorde noget Kort, at der slet ikke maaltes, uden hvad Maalerne fandt for godt at kalde Ager, ikke Eng- eller Græsningsjord, eller Skovgrund«. I Thestrups »Krigsarmatur« Side 419—20 findes end- videre en interessant men alt andet end rosende Omtale af de omhandlede Matrikulsmaalinger. 234. I Henhold til Kgl. Resol. af 26. April 1768 paa- begyncltes en Opmaaling, som dog allerede blev indstillet ved Kgl. Resol. af 3. Juni 1772, og som kun kom til at omfatte Dele af de antvordskovske og vordingborgske Rytterdistrikter. Eksemplarer af de optagne Kort findes i Matrikulskontoret. I Anledning af Udskiftningerne i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev der foretaget Op- maalinger af de enkelte Landsbyer. I Henhold til Forordningen af 23. April 1781 skulde hele Byens Jorder opmaales og der- over forfattes Kort. De fleste af Udskiftningskortene var for Ydergrænsernes Vedkommende tilvejebragte ved en Opmaaling med Maalebord, medens alle Lodskelslinjerne først var frem- komne ved en Deling paa Kortet og derefter overførte fra Kortet til Marken, et Arbejde der med Datidens Instrumenter l) Fortalen til Dinesens Tabeller findes vistnok kun i to Eksemplarer, det ene i det Kgl. Bibliothek, det andet i Matrikulskontoret. Fortalen er haand- skreven. 24