Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
35i I Journalen skulde der gives fuldstændig Forklaring om Kortets Prøve og Berigtigelse. Hvor man savnede Kort, eller de tilvejebragte blev kas- serede, maatte der foretages Nymaalinger; efter Omstændig- hederne : a, En fuldstændig Nymaaling. b, En Skeletmaaling, hvor det gamle Kort var ubrugeligt, men hvor Situationen kunde bruges; om saadanne Skeletmaalinger hedder det i § 21: »Til de i det foregaaende ommeldte Grændse- eller Skelet-Karters Forfattelse bliver kun den udvendige Grændse af alle Jordlodder, samt Byplanen med alle i den værende Delingslinier at opmaale og bestemme nøiagtigen, samt at anmærke bestemt paa Kartet, hvor alle udenbyes Lodseiere paastøde det opmaalte Terrains Grændser, men den indvendige Situation at paalægge efter det gamle Kart, ved Afprikningen for hver Jordlod for sig, og ikke paa een- gang for hele Kartet. Denne Opmaaling skal altid skee ved Maalebordet, med mindre Terrainet maatte være ubetydeligt i Størrelse, eller at Opmaalingen af anden Aarsag maatte kunne skee ligesaa hastigt og fuldkomment sikkert med Kjæde.« c, Supplerende Maalinger, ved hvilke de urigtige Kort blev rettede eller supplerede. Saadanne Suppleringer fandt f. Eks. Sted, naar der ikke paa Udskiftningskortet var afsat den »nu- værende Deling af Bygrunden«. Herom siger § 18: »Denne Opmaaling af Bygrundene maae Landinspecteurerne foretage paa hvilken Maade, de finde bedst, men da den nye Ind- deling i Almindelighed ikke med tilbørlig Tydelighed vil kunne anbringes paa det gamle Kart, saa er det i saa Til- fælde rettest, at den optegnes paa et særskilt Blad, og at dette limes paa Kartet som en Klap paa sit bestemte Sted, og under rigtig Combination med de tilstødende Jorder«. De nymaalte Kort skulde prøves paa samme Maade som de øvrige Kort; kunde de ikke antages, blev de ommaalte paa Maalerens Bekostning (§ 21). Nærmere Regler for Matrikuleringsarbejderne er angivne i nævnte Matrikulsinstruktion samt dennes Tillæg (Rentekamme- rets Resol. af 31. Marts 1807) og Rentekammerets almindelige Ordre om Matrikuleringsarbejdet i Jylland af 9. April 1811. Det vil af det fremsatte ses, at man ikke efter den Maade, paa hvilken Matrikulskortene er fremkomne, kan vente, at de 24*