Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

22 ikke1), og i sidste Tilfælde af <20cm> <-20 cm* den Tid, som Opmaalingsarbejdet vil vare. Skal Triangulationspunk- terne bevares i Fremtiden, kan de mærkes med: i) Granitsten, der, som Fig. 13, første Tegning, viser, har et tilhugget firkantet Hoved, i hvil- ket selve Stalionspunktet er mær- ket ved et lille Hul; den øvrige Del af Stenen er kun raat til- hugget. Stenen maa støbes fast i Beton eller paa anden Maade 1/20 s. st. Fig anbringes saaledes, at den absolut ikke kan bringes til at forandre Plads, og den maa saa dybt ned i Jorden, at Frosten ikke kan forskyde den, hvilket man regner at være knap 1 Meter. 2) I Stedet for Granitsten kan man anvende Betonblokke f. Eks. som den i Fig. 13, anden Tegning, viste. Stenen eller Blokken rager c. 15 cm. op over Jordens Overflade; kun paa trafikerede Steder (Vejkanter) i Højde med denne. 3) For at sikre Punktet, og tillige for at dette ikke skal volde Ulempe for Jordens Bru- ger, benyttes undertiden en underjordisk Af- mærkning. Saaledes har Generalstaben i de senere Aar afmærket Placeringsstationer ved et underjordisk, lodret staaende, 1 Meter langt og 3.5 cm vidt galvaniseret Jærnrør A (Fig. 14), der i hele sin Længde er nedstøbt som Kærne i en Betoncylinder, B, af 21 cm Tværsnit. Rørets øverste Ende er 50 cm under Jordens i/äo s. S. Fig- 14- Det skal her bemærkes, at en Supplering af en Op- maaling eller Paavisning af forsvundne Skelpunkter lettes i en ganske overordentlig Grad, naar de ved den oprindelige Opmaaling bestemte Hovedpunkter er bevarede, og at det derfor i Reglen vil være en slet Økonomi ikke at bevare disse. Kravet om Hoved- punkternes Bevaring er ogsaa i de senere Aar blevet almindeligt.