Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
21 1) Findes der i Nettet Trekantsider, som forbinder Punkter, der forud er bestemte, og som derfor betragtes som fejlfri, betegnes disse Sider med dobbelte Linjer, 2) direkte maalte Sider (Grundlinjer) betegnes med tykke Linjer, og 3) alle andre Sider med tynde Linjer. Samtidig iagttages: 4) at Sider, langs hvilke der ved Vinkelmaalingen kun tages Sigte fra den ene Ende, trækkes helt op paa den Halvdel, der vender imod det Endepunkt, fra hvilket Sigtet er taget, medens den anden Halvdel punkteres, 5) at de Sider, langs hvilke der er taget Sigte fra begge Ender, trækkes helt op, og 6) at en Linje, langs hvilken intet Sigte er taget, naar der er Grund dertil, kan betegnes ved en punkteret Linje, som gøres dobbelt, dersom dens Længde kendes. 7) Forud givne Vinkler kan betegnes ved to Buer. Man plejer at betegne Triangulationspunkterne med store Bogstaver, og det er praktisk at lade disse være nærliggende Stednavnes Begyndelsesbogstaver, til hvilke der da, for at skelne dem, kan tilføjes et lille Bogstav. Et Triangulationspunkt ved Byen »Bendstrup« kan saaledes betegnes »Be«. Triangulationspunkternes Navne paaføres den endelige Plan med Tusk. De af Gradmaalingen og Generalstaben bestemte Hovedpunkter er betegnede ved den Bakke, de staar paa, eller et nærliggende Stednavn, f. Eks. »Lerup Bavnehøj«. Til Slut skal bemærkes, at den paa den foreløbige Planlæg- ning anvendte Tid og Ulejlighed rigelig lønnes ved Rekognos- ceringen og Udarbejdelsen af den endelige Plan. Det maa aldrig ved Rekognosceringen vise sig, at man ikke kan faa et Sigte, som findes paa den foreløbige Plan, medmindre dette skyldes Terrængenstande, som ikke fandtes paa det ved Plan- lægningen benyttede Kort. Med vore gode topografiske Kort bør man derfor som Regel kunne gennemføre den foreløbige Plan uden væsentlige Æn- dringer. Triangulationspunkternes Mærkning og Signaler. 20. Den Maade, paa hvilken Triangulationspunkterne mærkes i Marken, er afhængig af, om de skal bevares i Fremtiden eller