Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
1) Findes der i Nettet Trekantsider, som forbinder Punkter,
der forud er bestemte, og som derfor betragtes som fejlfri,
betegnes disse Sider med dobbelte Linjer,
2) direkte maalte Sider (Grundlinjer) betegnes med tykke
Linjer, og
3) alle andre Sider med tynde Linjer.
Samtidig iagttages:
4) at Sider, langs hvilke der ved Vinkelmaalingen kun tages
Sigte fra den ene Ende, trækkes helt op paa den Halvdel,
der vender imod det Endepunkt, fra hvilket Sigtet er taget,
medens den anden Halvdel punkteres,
5) at de Sider, langs hvilke der er taget Sigte fra begge Ender,
trækkes helt op, og
6) at en Linje, langs hvilken intet Sigte er taget, naar der er
Grund dertil, kan betegnes ved en punkteret Linje, som
gøres dobbelt, dersom dens Længde kendes.
7) Forud givne Vinkler kan betegnes ved to Buer.
Man plejer at betegne Triangulationspunkterne med store
Bogstaver, og det er praktisk at lade disse være nærliggende
Stednavnes Begyndelsesbogstaver, til hvilke der da, for at skelne
dem, kan tilføjes et lille Bogstav. Et Triangulationspunkt ved
Byen »Bendstrup« kan saaledes betegnes »Be«.
Triangulationspunkternes Navne paaføres den endelige Plan
med Tusk. De af Gradmaalingen og Generalstaben bestemte
Hovedpunkter er betegnede ved den Bakke, de staar paa, eller
et nærliggende Stednavn, f. Eks. »Lerup Bavnehøj«.
Til Slut skal bemærkes, at den paa den foreløbige Planlæg-
ning anvendte Tid og Ulejlighed rigelig lønnes ved Rekognos-
ceringen og Udarbejdelsen af den endelige Plan. Det maa
aldrig ved Rekognosceringen vise sig, at man ikke kan faa et
Sigte, som findes paa den foreløbige Plan, medmindre dette
skyldes Terrængenstande, som ikke fandtes paa det ved Plan-
lægningen benyttede Kort.
Med vore gode topografiske Kort bør man derfor som Regel
kunne gennemføre den foreløbige Plan uden væsentlige Æn-
dringer.
Triangulationspunkternes Mærkning og Signaler.
20. Den Maade, paa hvilken Triangulationspunkterne mærkes
i Marken, er afhængig af, om de skal bevares i Fremtiden eller