Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

356 det skorter derimod paa brugbare Planer over større Strækninger, og i den Henseende er der et stort Arbejde at udføre. Der blev i Aaret 1771 af Gerke og Ehlers optaget Kort over Københavns udenbys Ejendomme; disse Kort eksisterer vistnok ikke mere, ligesaalidt som de i Aarene 1796 og 97 af Stadskonduktøren, Professor Rawert, optagne Kort over det samme Terræn, hvilke Kort forøvrigt ikke var gode, hvorfor man besluttede i Aaret 1817 at lade foretage en ny Opmaaling med Udfærdigelse af Kort, der skulde vise Matr. Nr., Bygninger, Haver, Sædeland eller Græsgange m. m. Da den for Arbejdet af Stadskonduktøren forlangte Betaling ansaas for at være for høj, blev Sagen foreløbig stillet i Bero, men to Aar senere fik Magistraten Løjtnant Schlegel af Ingeniørkorpset til for en for- holdsvis billig Betaling at udføre Arbejdet, der trods Datidens tarvelige Maalemetoder blev særdeles godt udført. Af Kortene — 15 i Antal — findes 2 Eksemplarer, et paa Stadskonduktørens Kontor og et i Raadstue Arkivet, og da Skellinjer og disses Læng- der er anførte for hver Ejendom, tjener de endnu til Vejledning i Grænsespørgsmaal. Maalestoksforholdet er 3 : 4000. Disse Kort var indtil 1893 de eneste nogenlunde brugbare Planer over de saakaldte udenbys Kvarterer. 240. Hidtil er særlig nævnt Kortlægning af Grundene udenfor de gamle Volde; over den indre By eksisterede der ingen i Sammenhæng maalte Planer i større Maalestok, før Landinspek- tør Berggreen i Aarene 1886—88 udarbejdede Kort, de saa- kaldte Karréplaner, over Størstedelen af den gamle By. Grund- laget for denne Opmaaling var en stor Polygon udenom hele Terrænet; fra denne førtes 4 brudte Linjer til et Punkt omtrent midt i Polygonen, og mellem det saaledes foreliggende Polygon- nets Punkter førtes atter igennem Gaderne en Mængde brudte Linjer, hvorfra der maaltes til Skel, Bygninger, Bolværker o. s. v. Kortene over Gaderne blev tegnede i Maalestoksforholdet i : 500 (undtagelsesvis i : 800), og de indenfor Gadekaréerne værende Skel og Bygninger indtegnedes efter Staclskonduktørens Kort og Planer, hvorefter samtlige Gaarde blev gennemsete og vedkommende Karréplan om fornødent suppleret eller rettet. De Berggreenske Karréplaner har været meget brugte og har gjort god Nytte; men der er nu sket store Forandringer i Ter- rænet, hvorfor mange af Planerne er uden Betydning. I 1893—98 blev der udført Opmaalinger af store Stræk- ninger af Byens ydre Dele, over hvilke der blev trykt Kort i