Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

32 Fig. 19 viser en Firkant med Diagonalsigter. De tre Vinkelsumsligninger bliver di + ~== 180®,.................(a) ^2 3“ a2 3“ ^2 ““ 1°S................(8) a3 “h a3 4~ H~ ^2 ~ 1800;.........(c) den tilsyneladende 4de Vinkelsumsligning er indbefattet i de 3 andre, hvilket ses af, at (a) (b) — (c) giver ^2 ~F 3“ == 1 SO^. Fig. 20 er Eksempel paa en zz-sidet Stjerne med Opstilling i Midten. Fig. 21 er Eksempel paa en /z-sidet Stjerne uden Opstilling i Midten. Fig. 22 viser en Fremskæring med Sigter fra 3 givne Punkter. Fig. 23 viser en Bestemmelse af 2 ny Punkter i Forhold til 3 givne. Fig. 24 . De 9 Vinkelsumsligninger fremkommer i de 8 Trekanter og i Firkanten. Fremstillingen af Sinusligningerne, som her er noget vanskeligere, sker saaledes: Trækkes den punkterede Linje, og betragtes / x som maalt, fremkommer der 4 Sinusligninger om Punkterne A, B, C og D\ af disse kan x elimineres, hvorved de 3 søgte Sinusligninger fremkommer. Hvad her er sagt om Fundamentalligningernes Antal forud- sætter, som nævnt, at der anvendes Korrelatudjævning; anvendes der Elementudjævning, bliver Antallet af Fundamentalligninger bestemt ved (11) + Antallet af Elementer, som kræves til Systemets Bestemmelse, 3- det bliver lig Antallet af maalte Størrelser. 28. Fremgangsmaaden ved Udjævningsberegningen er an- givet i Fejlteorien, særlig i Eksemplerne 35 og 36, og kræver næppe nærmere Forklaring. I de til denne Bog hørende Eks- empler 3, 4, 5 og 6 er vist, hvorledes Beregningen kan op- stilles. I Ekspl. 3 og 4 lægges Rettelserne, som det er rigtigt, paa de maalte Retninger; i Ekspl. 5 derimod lægges Rettelserne paa de maalte Vinkler, hvilket kun er rigtigt, dersom de er uaf- hængigt maalte; men det maa bemærkes, at denne Fremgangs- maade ofte — om end mindre rigtigt — er benyttet, selv om der er anvendt Satsmaaling; heraf Betegnelserne Retningsud- jævning og Vinkeludjævning. I Ekspl. 6 bestemmes et Punkt ved Fremskæring fra tre givne Punkter, denne Opgave forekommer ret jævnlig, hvorfor her angives et Beregningsskema, hvis Hoved kan forblive uforandret, naar man benytter Beteg-