Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

33 nelserne A, B, C og P for de tre givne Punkter og det Punkt, som skal bestemmes, saaledes som paa Modelfiguren til venstre angivet. Ved Udjævningen af større Trekantnet vil Arbejdet — som i Fejlteorien Side 85 omtalt — lettes meget betydeligt derved, at man i Stedet for at udjævne hele Nettet under ét, udjævner det gruppevis for mindre Dele ad Gan- bk gen. I det paa Fig. 25 viste Net .......| kan man f. Eks. først udjævne den Stjerne, som er skraveret skraat, 'c dernæst den Figur, som er skraveret lodret, og endelig den Figur, som er skraveret vandret, hvorefter man I fordeler Fejlene paa de maalte Vink- ___ ler til Bestemmelse af Punkterne PA 1 Fig. 25. og P2 ved Fremskæring. Ved en saadan Inddeling i Grupper bør man dog for Nettets Stabilitets Skyld sørge for, at hver ny Gruppe støtter sig til mindst 3 Punkter i den foregaaende. Ved Fejludjævning i Trekantnet anvender man som oftest fordelagtigst Korrelatudjævning; Elementudjævning bør dog f. Eks. anvendes, naar et Punkt er bestemt ved Fremskæring fra flere end 3 givne Punkter (saml. Fejlteorien Ekspl. 38). Ved Retningsudjævning faas, foruden de sædvanlige, følgende Regningskontroller: 1) Summen af Koefficienterne i hver Betingelsesligning bliver Nul, og 2) for hver Station bliver [pv\ = O, eller, forsaavidt alle Væg- tene er lige store, [27] = O. ad. 1) Dette følger af, at hver Vinkelrettelse i Betingelseslignin- gerne erstattes af en Differens mellem to Retningsrettelser, saa at hver af Koefficienterne til Vinkelrettelserne indgaar to Gange med modsat Fortegn (Rettelsen paa Vinkel oY = (1 . 2) bliver saaledes v2 — vu og den indgaar i den første Betingelsesligning- ved Leddet (z/2 —z/1); (se Fejlteorien Side 67)). ad. 2) Adderes nemlig de Korrelatligninger, som hører til samme Station, efter at hver enkelt er multipliceret med sit p, faas [p&] = [#] 4“ [^] ^2 • • 3