Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
hvor Klammestørrelserne betegner de partielle Summer,
og hver af Størrelserne [#], [Æ] . . . bliver i Henhold til
ovenstaaende lig Nul; thi hver Gang der i en Betingelseslig-
ning indgaar en af Stationens Retninger, maa der ogsaa ind-
gaa en anden med samme Koefficient men modsat Fortegn.
Azimuth- og Sideberegningen
samt Koordinatberegningen.
29. Er Triangulationen knyttet til forud bestemte Punkter,
vil Azimuth for mindst én af disse Punkters Forbindelseslinjer
være given, og man gaar da ud fra denne ved Beregningen af
de øvrige Siders Azimuther, som udføres efter Reglerne i § 2
Punkt 8. Er Maalingen selvstændig (lokal), og har ikke særlige
Hensyn (se § 2 Punkt 8) gjort sig gældende ved Valget af Ab-
scisseaksens Retning, bestemmer man en Sides Hældning mod
Nordlinjen ved Hjælp af en Boussole eller paa anden Maade (et
Par Metoder findes angivne i den matematiske Geografi); som
Regel kræves dog ikke særlig stor Nøjagtighed ved denne Be-
stemmelse.
Man kan beregne Azimutherne til Trekantnettets Sider i en
saadan Orden, at man kun kommer til at udføre Additioner,
idet man af en Sides Azimuth bestandig faar en andens ved Ad-
dition af en Vinkel, medens man faar Azimuth for PQ af Azi-
muth for QP ved Addition af 180 °. Er saaledes i Fig. 20 Azi-
muth for GA given, kan Azimuth beregnes for Siderne i føl-
gende Orden: GA, GB, G C, GD, GE, GF, GA, AG, AF, FA,
FG, FE, EF, EG o. s. v., hvorved man faar Kontrol hver Gang,
man kommer til en af de understregede Sider.
Sotn Regel har man ikke Brug for selve Sidernes Længder
men kun for Logaritmerne til disse, som bekvemt kan beregnes
som vist i Ekspl. 7. Fra Udjævningsberegningen kender man
log sin af de rettede Værdier for de Vinkler, som indgaar i Sinus-
ligningerne; de øvrige log sin vil i Reglen indgaa baade i Ko-
lonne 4 og 5, saa at en Fejl i Opslaget ikke vil opdages, idet
man trods den vil komme tilbage til den rigtige Værdi for Ud-
gangssiden eller faa den rigtige Værdi for den Side, man slutter
med. En saadan Fejl vil imidlertid røbe sig ved den efterføl-
gende Koordinatberegning. Ogsaa Azimuthberegningen er vist
i Eksempel 7.
Koordinatberegningen udføres efter Formel (5) i § 2, idet man
beregner Koordinattilvæksterne fra Punkt til Punkt, hvilket bør