Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
34 hvor Klammestørrelserne betegner de partielle Summer, og hver af Størrelserne [#], [Æ] . . . bliver i Henhold til ovenstaaende lig Nul; thi hver Gang der i en Betingelseslig- ning indgaar en af Stationens Retninger, maa der ogsaa ind- gaa en anden med samme Koefficient men modsat Fortegn. Azimuth- og Sideberegningen samt Koordinatberegningen. 29. Er Triangulationen knyttet til forud bestemte Punkter, vil Azimuth for mindst én af disse Punkters Forbindelseslinjer være given, og man gaar da ud fra denne ved Beregningen af de øvrige Siders Azimuther, som udføres efter Reglerne i § 2 Punkt 8. Er Maalingen selvstændig (lokal), og har ikke særlige Hensyn (se § 2 Punkt 8) gjort sig gældende ved Valget af Ab- scisseaksens Retning, bestemmer man en Sides Hældning mod Nordlinjen ved Hjælp af en Boussole eller paa anden Maade (et Par Metoder findes angivne i den matematiske Geografi); som Regel kræves dog ikke særlig stor Nøjagtighed ved denne Be- stemmelse. Man kan beregne Azimutherne til Trekantnettets Sider i en saadan Orden, at man kun kommer til at udføre Additioner, idet man af en Sides Azimuth bestandig faar en andens ved Ad- dition af en Vinkel, medens man faar Azimuth for PQ af Azi- muth for QP ved Addition af 180 °. Er saaledes i Fig. 20 Azi- muth for GA given, kan Azimuth beregnes for Siderne i føl- gende Orden: GA, GB, G C, GD, GE, GF, GA, AG, AF, FA, FG, FE, EF, EG o. s. v., hvorved man faar Kontrol hver Gang, man kommer til en af de understregede Sider. Sotn Regel har man ikke Brug for selve Sidernes Længder men kun for Logaritmerne til disse, som bekvemt kan beregnes som vist i Ekspl. 7. Fra Udjævningsberegningen kender man log sin af de rettede Værdier for de Vinkler, som indgaar i Sinus- ligningerne; de øvrige log sin vil i Reglen indgaa baade i Ko- lonne 4 og 5, saa at en Fejl i Opslaget ikke vil opdages, idet man trods den vil komme tilbage til den rigtige Værdi for Ud- gangssiden eller faa den rigtige Værdi for den Side, man slutter med. En saadan Fejl vil imidlertid røbe sig ved den efterføl- gende Koordinatberegning. Ogsaa Azimuthberegningen er vist i Eksempel 7. Koordinatberegningen udføres efter Formel (5) i § 2, idet man beregner Koordinattilvæksterne fra Punkt til Punkt, hvilket bør