Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
35 gøres saaledes, at man benytter sig af den Kontrol paa Bereg- ningen, som kan faas derved, at man beregner hvert Punkt mindst ad to Veje. Ved denne Dobbeltberegning kan der dog paa Grund af Regningsunøjagtigheden komme en ringe Uover- ensstemmelse mellem de ad forskellige Veje beregnede Koordi- nater til samme Punkt, hvorfor man tager Middeltallet. Med Hensyn til Logaritmeregningens Nøjagtighed skal her kun bemærkes, at man, eftersom Sigterne er over eller under 500 Meter, i Reglen bør benytte en 6-cifret eller en 5-cifret Tabel. (Se iøvrigt herom under Polygonmaaling § 6, Punkt 55). Triangulationsberegningen, der omfatter Udjævnings-, Azimuth- og Side- samt Koordinatberegningen m. m., udføres paa Papir i Folioformat, som sammensys og pagineres. Den ledsages af et Triangulationskort, som udstyres ganske som Triangulationsplanen (se Side 20 — 21) og udarbejdes enten paa et Kort eller paa kvadreret Papir. Punkterne angives med en lille Kreds med en Trekant udenom. Et Triangulationskort findes paa Plan 2. Koordinatberegningen kan opstilles som i Eksempel 8. Flere Grundlinjer. 30. Ved Opmaalingen af et Terræn, som har stor Ud- strækning i en enkelt Retning, saaledes som det f. Eks. er Tilfældet ved Opmaalingen af et Vandløbs Omgivelser (Vandløbs- reguleringer), en Banestrækning o. 1., vil det hyppig være hen- sigtsmæssigt at støtte Opmaalingen til et Trekantnet, bestaaende af en Række Trekanter, i hvilke man maaler alle tre Vinkler, hvorhos man skafter sig en yderligere Kontrol saavel paa Maa- lingen som paa Sideberegningen ved at maale en Grundlinje i hver Ende af Nettet. Er der n Trekanter, opstaar der da, der- som man ikke vil tillægge de maalte Grundlinjer Rettelser, n Vinkelsumsligninger og 1 Basisligning: en saa besværlig Udjæv- ningsberegning vil næppe staa i Forhold til den derved opnaaede Nøjagtighedsforøgelse, hvorfor man sædvanlig indskrænker sig til at fordele Vinkelsumsfejlen i hver Trekant for sig og benytte den ene af de maalte Grundlinjer til Kontrol. En fuldtud rationel Fejludjævning, ved hvilken man til- lægger saavel de maalte Linjer som de maalte Vinkler (Retnin- ger) Rettelser, udføres saa at sige aldrig, da det er overordentlig vanskeligt at fastslaa de uensartede Vinkel- og Længdemaalingers relative Vægt. 3