Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

35 gøres saaledes, at man benytter sig af den Kontrol paa Bereg- ningen, som kan faas derved, at man beregner hvert Punkt mindst ad to Veje. Ved denne Dobbeltberegning kan der dog paa Grund af Regningsunøjagtigheden komme en ringe Uover- ensstemmelse mellem de ad forskellige Veje beregnede Koordi- nater til samme Punkt, hvorfor man tager Middeltallet. Med Hensyn til Logaritmeregningens Nøjagtighed skal her kun bemærkes, at man, eftersom Sigterne er over eller under 500 Meter, i Reglen bør benytte en 6-cifret eller en 5-cifret Tabel. (Se iøvrigt herom under Polygonmaaling § 6, Punkt 55). Triangulationsberegningen, der omfatter Udjævnings-, Azimuth- og Side- samt Koordinatberegningen m. m., udføres paa Papir i Folioformat, som sammensys og pagineres. Den ledsages af et Triangulationskort, som udstyres ganske som Triangulationsplanen (se Side 20 — 21) og udarbejdes enten paa et Kort eller paa kvadreret Papir. Punkterne angives med en lille Kreds med en Trekant udenom. Et Triangulationskort findes paa Plan 2. Koordinatberegningen kan opstilles som i Eksempel 8. Flere Grundlinjer. 30. Ved Opmaalingen af et Terræn, som har stor Ud- strækning i en enkelt Retning, saaledes som det f. Eks. er Tilfældet ved Opmaalingen af et Vandløbs Omgivelser (Vandløbs- reguleringer), en Banestrækning o. 1., vil det hyppig være hen- sigtsmæssigt at støtte Opmaalingen til et Trekantnet, bestaaende af en Række Trekanter, i hvilke man maaler alle tre Vinkler, hvorhos man skafter sig en yderligere Kontrol saavel paa Maa- lingen som paa Sideberegningen ved at maale en Grundlinje i hver Ende af Nettet. Er der n Trekanter, opstaar der da, der- som man ikke vil tillægge de maalte Grundlinjer Rettelser, n Vinkelsumsligninger og 1 Basisligning: en saa besværlig Udjæv- ningsberegning vil næppe staa i Forhold til den derved opnaaede Nøjagtighedsforøgelse, hvorfor man sædvanlig indskrænker sig til at fordele Vinkelsumsfejlen i hver Trekant for sig og benytte den ene af de maalte Grundlinjer til Kontrol. En fuldtud rationel Fejludjævning, ved hvilken man til- lægger saavel de maalte Linjer som de maalte Vinkler (Retnin- ger) Rettelser, udføres saa at sige aldrig, da det er overordentlig vanskeligt at fastslaa de uensartede Vinkel- og Længdemaalingers relative Vægt. 3