Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
gøres saaledes, at man benytter sig af den Kontrol paa Bereg-
ningen, som kan faas derved, at man beregner hvert Punkt
mindst ad to Veje. Ved denne Dobbeltberegning kan der dog
paa Grund af Regningsunøjagtigheden komme en ringe Uover-
ensstemmelse mellem de ad forskellige Veje beregnede Koordi-
nater til samme Punkt, hvorfor man tager Middeltallet.
Med Hensyn til Logaritmeregningens Nøjagtighed skal her
kun bemærkes, at man, eftersom Sigterne er over eller under
500 Meter, i Reglen bør benytte en 6-cifret eller en 5-cifret
Tabel. (Se iøvrigt herom under Polygonmaaling § 6, Punkt 55).
Triangulationsberegningen, der omfatter Udjævnings-,
Azimuth- og Side- samt Koordinatberegningen m. m., udføres
paa Papir i Folioformat, som sammensys og pagineres. Den
ledsages af et Triangulationskort, som udstyres ganske som
Triangulationsplanen (se Side 20 — 21) og udarbejdes enten paa
et Kort eller paa kvadreret Papir. Punkterne angives med en
lille Kreds med en Trekant udenom. Et Triangulationskort findes
paa Plan 2.
Koordinatberegningen kan opstilles som i Eksempel 8.
Flere Grundlinjer.
30. Ved Opmaalingen af et Terræn, som har stor Ud-
strækning i en enkelt Retning, saaledes som det f. Eks. er
Tilfældet ved Opmaalingen af et Vandløbs Omgivelser (Vandløbs-
reguleringer), en Banestrækning o. 1., vil det hyppig være hen-
sigtsmæssigt at støtte Opmaalingen til et Trekantnet, bestaaende
af en Række Trekanter, i hvilke man maaler alle tre Vinkler,
hvorhos man skafter sig en yderligere Kontrol saavel paa Maa-
lingen som paa Sideberegningen ved at maale en Grundlinje i
hver Ende af Nettet. Er der n Trekanter, opstaar der da, der-
som man ikke vil tillægge de maalte Grundlinjer Rettelser, n
Vinkelsumsligninger og 1 Basisligning: en saa besværlig Udjæv-
ningsberegning vil næppe staa i Forhold til den derved opnaaede
Nøjagtighedsforøgelse, hvorfor man sædvanlig indskrænker sig
til at fordele Vinkelsumsfejlen i hver Trekant for sig og benytte
den ene af de maalte Grundlinjer til Kontrol.
En fuldtud rationel Fejludjævning, ved hvilken man til-
lægger saavel de maalte Linjer som de maalte Vinkler (Retnin-
ger) Rettelser, udføres saa at sige aldrig, da det er overordentlig
vanskeligt at fastslaa de uensartede Vinkel- og Længdemaalingers
relative Vægt.
3