Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

37 Sats (se Instrumentlæren), bestemme Centre- ringselementerne; disse er (se Fig. 27) Vinklen u, som Retningen fra den ekscen- triske Standplads Cx til den rette Standplads J C danner med Retning fra Cx til et Hoved- punkt P, og Afstanden CCX — e, af hvilke C, den sidste maa bestemmes med den højeste Fig. 27. Grad af Nøjagtighed. Ofte kan man maale baade e og u direkte. Dette er f. Eks. Tilfældet, naar man af en eller anden Grund ikke kan faa de Sigter, man skal have, fra et Jordpunkt, medens man kan faa Opstilling ganske tæt ved dette. Kan man bestemme u men ikke e direkte, saaledes som det f. Eks. er Tilfældet, naar man benytter en ekscentrisk Standplads tæt ved Siden af et util- gængeligt Punkt (Spir, Møllespids e. 1.), maa man, som vist i Fig. 28, bestemme e indirekte ved Maa- ling af Afstanden mellem Cx og et andet Punkt C2 og Vinklerne C\ og 62 i /\ (72" Kan man hverken bestemme u Fig. 28. eller e direkte, som f. Eks. naar man benytter en ekscentrisk Opstilling i et Klanghul paa et Kirketaarn, maa man, Grundlinje AB, og idet man da tillige maaler de 5 med fulde Buer betegnede Vinkler i Firkant ABCCX, kan CCx = e beregnes med Kontrol (nem- lig baade gennem /\ BCCX og medens man til Bestemmelse af u har u = ACxP— ACXC. som vist i Fig. 29, maale en lille Fig. 29. Indordning af Punktsy stemer mellem Hovedpunkter af højere Orden. 33. Er der i et Terræn givet nogle Hovedpunkter af højere Orden med indbyrdes store Afstande, og skal der mellem disse ved Triangulation indordnes et Punktsystem af lavere Or- den, altsaa med indbyrdes smaa Afstande, til Grundlag for en økonomisk Opmaaling af Terrænet, da bliver Fremgangsmaaden