Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

8i Retning 2-1, og Slutningspunktet falder i B‘ i Stedet for i B. Polygonens Gab bliver d = ^yB —yB^ + —^)2, og dette angiver Størrelsen af den begaaede Fejl. Gabets Ret- ning, som er bestemt ved yB—yB‘ *8 - -x --x • ■Aß B‘ angiver, bortset fra de tilfældige Fejl, Azimuth for den Side, paa hvilken Fejlen er begaaet. Man maa erindre, at tg 9? har to Værdier, og at den omhandlede Azimuth kan have enhver af disse Værdier. Findes der ikke iblandt den brudte Linjes Azimuther nogen, som har en i Nærheden af 99 liggende Værdi, saa maa der være begaaet mere end én Længdemaalingsfejl, eller ogsaa maa der være Vinkelfejl, som hæver hinanden. Ved brudte Linjer af meget strakt Form, vil alle eller flere Siders Azimuther være meget nær ligestore, og det vil da ikke være muligt at afgøre, paa hvilken af dem Fejlen er begaaet. Selv om man paa disse Maader har fundet en Maalefejl, maa denne dog altid konstateres ved Eftermaaling i Marken. Planen for Polygonmaalingen. 57. Ved Polygonmaalingen tilvejebringes et System af Hovedpunkter (underordnede i Forhold til de triangulerede), i Forhold til hvilke de enkelte Terrænpunkter bestemmes dels direkte fra Polygonsiderne dels indirekte fra Maalelinjer, som udstikkes og maales mellem Punkter i Polygonsiderne. De brudte Linjer danner et Polygonnet. Polygonmaaling vil kunne anvendes næsten overalt; thi Terrænet skulde lægge særlige Hindringer i Vejen for Maaling af rette Linjer, om man ikke skulde kunne føre brudte Linjer igennem, eftersom disse netop tilsteder, at man kan sno sig gennem Terrænet efter dettes Form. Ved mindre selvstændige Opmaalinger, hvor Terræn- forholdene umuliggør en Triangulation, bør man — som allerede foran omtalt —- som Regel føre en Hovedpolygon, der kan tjene som fast Ramme for Maalingen rundt langs Terrænets Grænser, efter Omstændighederne uden- eller indenfor disse, og mellem Hovedpolygonens Punkter maa man da, hvor det kræves, føre brudte Linjer. 6