Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

20 VI. ^beinricQ Hansen. 'Set er altid vanskeligt at staa i Spidsen for en Komite, som har med mange forskjellige Mennesker at qjore, men det er dobbelt vanskeligt, naar disse Mennesker er Kunstnere. Thi lige saa vel som Kunstnerne til selskabelig Omgang er de flinkeste og elskværdigste af alle, lige saa vel exist erer der absolut.ingen Sam- fundsklasse, som er saa vanskelig og ulogisk at arbejde sammen med, naar det gjoelder dens egne Interesser. Derfor er det et i hoj Grad Utaknemmeligt Arbejde at Deere i Udstillingskomiteen, som skal bedsmme og ophænge Billederne ved de aarlige Char- lottenborg-Udstillinger, thi alle Kunstnere, allesammen, finder regel- mæssigt hvert Aar, at netop deres Arbejder er anbragte saa Uhel- digt som vel muligt; og derfor er det et endnu Utaknemmeligere Hverv at være Formand i Komiteen for Knnstafdelingen ved den store Udstilling til Sommer, hvor der vil voere et saadant Utal af Hensyn at tage og Fordringer at tilfredsstille, at man paa Forhaand kan fole sig overbevist om, nt Misfornøjelse og For- argelse i store Stromme vil vælte ned over étt§ Hoved. Denne langtfra misUndelsesvcerdige Post er det, Heinrich Hans en har paataget sig, og der horer sikkert hans brede Ryg tit for ikke at lade sig boje af Vanskelighederne. Men det gode er, at han kjender dem allesammen i Forvejen; han har nenrlig flere Gange tidligere haft den samme Funktion, og netop hans grundige Erfaringer paa dette Omraade har udpeget ham svin den, der var bedst skikket til at klare Pynten. Heinrich Hansens Skikkelse er godt kjendt i det offenlige Liv. Hans kloge, forskende Me i Tycho Brahe-Ansigtet med det grna, t cetstndsede Haar og Skjoeg, hans snart godmodige, snart æggende Smil, hans stoerktbyggede, Undersætsige Skikkelse, hans brede