Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

21 Selvsikkerhed, alt dette danner tilsammen et Billede af en Mand, som med sejg Energi og Udholdenhed, med betydeligt Talent og Urokkelig Tro paa sig selv har arbejdet sig opad i Samfundet fra fattig Malerlcrrling til Etatsraad, Ridder osv. Han er sodt i Haderslev 1821 af Smaafolk, og han har aldrig glemt, hvor- fra han skrev sig, men ofte fortæller han med Lune og Tilfreds- hed paa sit kraftige nordslesvigske Maal om den Gang, han ar- bejdede som Svend i sin Haandtering. Heinrich Hansen har naaet mere end almindelig Anerkjen- delse som Kunstner. Dette beror mindre paa, at han virkelig er en fortrinlig Kunstner paa sin Vis, end paa, at han er Speci- alist i KUnsten. Her er der hverken Sted eller Anledning tit at behandle hans Kunst kritisk. Lad os glcede os over, hvad han har præsteret som ArkitektUrmaler; der er saa megen Skjsn- hed og en saa forbavsende Virtuositet i hans Billeder, at mange af dem, især fra hans tidligere Periode, Utvivlsomt vil blive staa- ende sonl horende til virkelig god dansk Knnst. Men ikke alene som ArkitektUrmaler har han indlagt sig Wre. Ved Hjælp af sine mange fortræffelige Stlldier fra Fre- deriksborg Slot for Branden fik han en indgribende Ind- flydelse paa Slottets Gjenopforelse efter Branden. Og desuden var han et virksomt, vel det virksomste Medlem af Bestyrelsen for KUnstflidslotteriet, som i fremragende Grad bidrog til frugtbart Samarbejde mellem danske Kimstnere og danske Haand- ærfere. Ved Kunst akademiet har Heinrich Hansen i en Aarrcekke været Docent i Perspektivere, og hans kraftige, man- dige Optræden med den for Kimstnere sjældne Evne: med Lethed og Klarhed at kunne udtrykke sine Tanker i Ord, har ofte givet ham en fremskudt Stilling i Akademiets Styrelse. Det er denne Mand, som med Urokkelig Ro og usvækket Tillid til det gode Resultat har taget det besværlige Hverv i sin Haand: at ordne den store Sonnnerndstillings Kunstafdeling. Her er Hæder at hoste, og her er Utak at faa. Lad os onske ham saa lidt som muligt af det sidste og saa meget som muligt af det forste.