Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

39 XII. K. Is. DcrnnefkjoL'ö-Scrrns^. Älaar Udstillingen er aabnet, og andre og vi selv skal til at fælde Dommen, vil det forhaabenlig vise sig, at vort Haandvcrrk og vor Jndilstri har givet Mode med adskilligt, hvorover vi ikke behover at skamme os. For Jndnstriens, Haandvcerkets og da særlig Kunsthaandvoerkets Vedkommende er Forholdet dog nærmest det, at vi paa denne Udstilling skal lære. Udstillingen er jo ikke sat i Værk som et MonUment over et dansk Klmsthaandvoerk, der har naaet en hsj, nwnstervcerdig Udvikling; Udstillingens skabende Tanke bar jo netop været den, at det i hsj Grad var snskeligt, om vor KUnstindUstri kande faa et kraftigt Stod fremad. Den gaar endnu i Skole, og Udstillingen bliver for den en Prove, som skal vise, hvor vidt den har bragt det, men en Prove, hvor Kritiken over det ydede og Sammenligningen med andre fremskredne Landes bedste Arbejde skal ægge til flittig Skole- gjerning i Fremtiden. Anderledes stiller Forholdet sig med LandbrUgslldstillingen; her er det Landets fttldvoxne og fulbt Udviklede Hovederhverv, der moder frem. Ogsaa LandbrUget skal fremdeles lære; man skal jo lære, saa længe man lever, og Umiddelbart paa en standset Udvikling solger uUndgaaeligt en Tilbagegang; vort Landbrug kan saaledes have megen Interesse af ogsaa paa Ud- stillingen at se, hvorledes man i Sverige arbejder fremad. Men vort Landbrug har jo i hvert Fald paa enkelte Omraader naaet en saadan Udvikling, at det kan optræde som Læremester for andre. Derber da heller ingen Tvivl om, at mange fremmede