Udstillingens Mænd
Den nordiske industri-, Landbrugs- og Kunst, Udstilling i Kjøbenhavn 1888

40 vil soge ind paa LandbrUgsUdstillingens Omraade for bér at hente nyttig Lcere med hjem. Heldigt i mange Retninger vilde det Deere, om ogsaa det kjobenhavnske UdstillingspUbliknm ikke vilde være for sparsommeligt med Befog i Landbrngsudstillingen; det kunde, navnlig na ar det spurgte sig for hos tilstedeværende sagkyndige, faa Øjnene op sor adskilligt, som det store Flertal af det maaske ikke for har hav! nogen klar Forestilling om. Byboerne vilde i hvert Fald bringe hjem fra et Besog i LandbrUgsafdelingen et levende Indtryk af, at der ude i Landets Arbejde er nedlagt en ihærdig Flid, et offervilligt Mod og en Intelligens, at der er arbejdet Under en Forstaaelse af Samarbejdets og Fcellesfolelsens Betydning, som er god til at tage Exempel af. Hvorledes LandbrUgsafdelingen paa Udstillingen loser sin Opgave som Repræsentation for det danske Landbrug, bliver det senere en sagkyndig Kritiks Sag at afgjsre. Paa Interesse for at gjore denne Del af Udstillingen saa vellykket som mnligt har det sikkert ikke manglet; der sidder jo i Landbrugsafdelingens mange og til Dels store Udvalg flere Mcrnd, hvis Interesse og virkelige Fortjeneste af vort LandbrUg ikke kan bestrides. Man begaar dog næppe Uret mod nogen, naar man siger, at det egenlige Udstillingsarbejde har for denne Afdelings Ved- kommende hvilet paa tre Mcrnd, nemlig Lehnsgreve C. F. Danneskjold-Samsoe, Kaptejn I. C. la Cour og Land- brUgskandidat C hr. Sonne. Danneskjold-Samsoe er hele Afdelingens Formand og som saadan Udstillingens 2den Vicepræsident; desUden er han For- mand i to af Afdelingens UnderUdvalg. Grev Danneskjold er Utvivlsomt selv for klog til ikke at ville betragte det som dum Smiger, hvis det sagdes om ham, at det fun var personlige Fortjenester, som havde stillet ham paa den cerefulde Plads som den fornemste Repræsentant for det danske Landbrug paa Ud- stillingen; han vod selvfølgelig godt, hvad han skylder sit Navn og sin sociale Stilling. Ligesom han imidlertid ikke har taget det crrefnlde Hverv, der er blevet ham betroet, blot fom en Form, men virkelig har taget ikke ringe Del i Arbejdet, saaledes har i