Teknisk Statik
Første Del

87 § 24. spændinger, og endelig forstaar man ved secundære Spændinger de Tillæg til eller Afvigelser fra de allerede nævnte Spæn- dinger, der fremkomme, naar man opgiver de nævnte Forud- sætninger om friktionsløse Led o. s. v. Her beskæftige vi os alene med Hovedspændingerne. Naar alle ydre Kræfter tænkes angribende i Knudepunk- terne, og der lægges et Snit, der deler Systemet i to Dele, A og B (Fig. 74, PI. 8), og B borttages, kan man i Snittet tænke sig Kræfter tilføjede, der erstatte B’s Virkning paa A, saa A fremdeles er i Ligevægt. De tilføjede Kræfter ses at maatte virke efter de overskaarne Stængers Midtlinier, da de i mod- sat Fald vilde bevirke en Drejning af Stængerne; saalænge der kun er Tale om Hovedspændinger, maa følgelig alle Stæn- ger i en Gitterkonstruktion blive paavirkede alene til Træk eller Tryk. Dette er ligefrem en Følge af Forudsætningen om de friktionsløse Led. — Bliver en Stang ab (Fig. 75, PI. 8) paa- virket mellem Knudepunkterne, vil den paa Grund af de frik- tionsløse Forbindelser ved a og b virke som en i disse Punk- ter simpelt understøttet Bjælke, der fordeler Kraften P paa sine Understøtninger. Men desuden skal Stangen naturligvis optage det Træk eller Tryk, der tilfalder den som Del af Gitterkonstruktionen, og ved Dimensionsbesteminelsen maa der tages Hensyn baade til Bøjningen og Træk- eller Tryk- paavirkningen. Dette Tilfælde volder altsaa ikke nogen Van- skelighed, saa i det følgende forudsætte vi som Regel, at de ydre Kræfter kun virke i Knudepunkterne (indirekte Belast- ning); men da Bøjningen bevirker en Tilvæxt til Material- forbruget, maa den saavidt muligt undgaas. Under de ydre Kræfters Virkning, vil Systemet undergaa Formforandringer; Stængernes Længde forandres lidt, og som Følge deraf ville Knudepunkterne forandre Plads, og Vink- lerne mellem Stængerne ville ændres. Men som sædvanligt i Elasticitetslæren forudsættes Formforandringerne saa smaa, at de i Sammenligning med Stængernes Længde og Systemets Dimensioner i det hele kunne behandles som uendelig smaa Størrelser. Det betragtes altsaa som nøjagtigt nok at regne med de samme Stillinger af Kræfterne, de samme Knudepunkts- koordinater o. s. v., som man vilde have, hvis Systemet var absolut stift. I dette Afsnit vil der kun blive Tale om plane Gitter-