Teknisk Statik
Første Del

89 § 25. I. Bestemmelse af Spændingerne for en given (hvilende) Belastning. § 25. Snitmethoden. a. Culmanns Methode. Man lægger (Fig. 76a, PI. 8) et Snit, der kun overskærer tre Stæn- ger; de søgte Spændinger i disse ere O, U og D. Idet alt, hvad der ligger til højre for Snittet, tænkes borte, skulle O, U og D holde Ligevægt mod de ydre Kræfter til venstre for Snittet. Disse Kræfters Resultant () (Transversalkraften for Snittet) findes — f. Ex. ved Hjælp af en Tovpolygon —, og nu anvendes den i § 2 (Fig. 11, PI. 1) viste Konstruktion til Opløsning af en given Kraft Q efter tre givne Linier, O, U og I). Konstruktionen ses i Fig. 76b, hvor Q først er opløst efter U og efter Hjælpelinien K, der forbinder Skæringspunk- terne (Q, U) og (O, Z)), og Komposanten i K dernæst efter O og D. Da de fire Kræfter Q, O, U, D skulle holde hinanden i Ligevægt, maa Omløbsretningen i Kraftpolygonen være uaf- brudt; derved findes de i Figuren tilføjede Pilespidser, der an- give Retningen af Spændingerne, naar de tænkes virkende paa den Del af Systemet, der ligger til venstre for Snittet. Spændingen er et Træk, hvis den virker bort fra Knudepunktet, et Tryk, hvis den virker ind mod dette. O er altsaa et Tryk, U og D Træk. Opløsningen er altid mulig, naar de tre over- skaarne Stænger ikke gaa gennem samme Punkt — Opløs- ningen af Q kan naturligvis foretages i en hvilkensomhelst Orden. Har man kun Brug for én af Spændingerne, indretter man det derfor ofte saaledes, at den findes direkte; i Fig. 76c er vist den direkte Bestemmelse af D ved Opløsning af Q efter D og Hjælpelinien L, der forbinder Skæringspunkterne (Q, D) og (O, U); man behøver da ikke at foretage Opløsningen efter O og U af den Komposant, der falder i L. Skærings- punkterne (Q, D) og navnlig (O, U) falde dog ofte saa langt bort, at Konstruktionen bliver upraktisk. Hvis D er parallel nied (j, bliver ogsaa L zf=. Q; Spændingen D kan da kun findes indirekte (som i Fig. 76/>). Dette gælder f. Ex. for Verti- kalerne i en Gitterbjælke, der er paavirket af en lodret Be- lastning. En videre Udvikling af Culmanns Methode, hvor man foretager Opløsningen af Q paa en noget anden Maade, fører til Zimmermann s Methode til Spændingsbestemmelse, som vi senere skulle komme ind paa (§ 28).